Skilsmissesæreje

Hvad er skilsmissesæreje?

To ægtefæller (eller kommende ægtefæller) kan indgå en aftale - en såkaldt ægtepagt - hvor de kan bestemme, at deres ejendele ikke skal deles ved separation/skilsmisse og eventuelt også ved død. Hvis to ægtefæller ønsker, at kunne medtage deres ejendele, hvis de bliver skilt, men at der skal ske en deling, hvis en af dem dør, så var det tidligere sådan, at ægtefællerne typisk ville oprette en ægtepagt om skilsmissesæreje.

Der er dog med tiden blevet klart, at der er en række ulemper ved skilsmissesærejet, hvilket du kan læse mere om nedenfor. Derfor bruger man i dag ikke skilsmissesæreje, men i stedet anbefaler vi typisk, at der laves det, der hedder kombinationssæreje. Efter videoen kan du læse mere om ulemperne ved skilsmissesæreje og fordelene ved kombinationssæreje.

Ulemper ved skilsmissesæreje

Som nævnt ovenfor har skilsmissesærejet den konsekvens, at ægtefællerne ikke skal dele deres ejendele, hvis de bliver skilt og der skal derfor ikke ske en bodeling.

Problemet opstår, hvis en af ægtefællerne går bort. Grunden til dette problem er, at en ægtepagt om skilsmissesæreje kun har effekt ved skilsmisse. Ægtefællerne vil altså stadig have formuefællesskab (også kaldet delingsformue eller fælleseje), hvis en af dem skulle dø. Det betyder, at der ved død skal ske en bodeling, hvor ægtefællernes samlede ejendele udregnes og de hver især skal have halvdelen af denne.

Dette kan stille den længstlevende ægtefælle uheldigt, hvis den længstlevende ægtefælles formue er større end den afdøde ægtefælle. Hvis den afdøde ægtefælle f.eks. har større gæld end formue, vil den længstlevende ægtefælle skulle dele sin formue med den afdøde ægtefælles bo, som så vil gå til den afdøde ægtefælles kreditorer. Den resterende del vil gå i arv til den afdøde ægtefælles arvinger.

Eksempel:
Erik og Birgit er gift og har oprettet en ægtepagt om skilsmissesæreje. Birgit har en formue på 1.000.000 kr. og Erik har en formue på 200.000 kr. Erik har desuden et særbarn fra et tidligere ægteskab. Da Erik går bort udgør ægtefællernes samlede formue 1.200.000 kr. og da skilsmissesærejet medfører formuefællesskab ved død, skal der ske bodeling af denne formue. Ved bodelingen får hver af ægtefællerne 600.000 kr. Da Erik har et særbarn, arver særbarnet halvdelen af Eriks formue og Birgit den anden halvdel. Efter skiftet ender Birgit altså med en formue på 900.000 kr. (600.000 kr. + 300.000 kr.) og Eriks særbarn med en formue på 300.000 kr. Konsekvensen er altså at Birgits formue er blevet mindre til fordel for særbarnet.

Med et skilsmissesæreje og i tilfælde af død stilles den længstlevende ægtefælle altså potentielt meget dårligt, da denne vil kunne risikere, at skulle afgive en stor del af sin formue (op til halvdelen) til sin afdøde ægtefælles bo.

Lav ægtepagt med kombinationssæreje

Kombinationssæreje ægtepagt - en bedre løsning

Ulempen ved skilsmissesærejet kan undgås ved i stedet at lave en ægtepagt om kombinationssæreje, hvor skilsmissesærejet kombineres med fuldstændigt særeje for længstlevende. Ved kombinationssæreje skal ægtefællernes formue ikke deles ved skilsmisse, ligesom ved skilsmissesærejet. Forskellen på de to ægtepagter består i, at hvis en ægtefælle går bort, så bliver den afdøde ægtefælles formue til formuefællesskab og den længstlevende ægtefælles formue bliver til særeje.

Den afdøde ægtefælle skal altså dele sin formue med den længstlevende ægtefælle, mens den længstlevende ægtefælle kan beholde hele sin samlede formue.

Eksempel:
Peter og Julie er gift og har oprettet en ægtepagt om kombinationssæreje. Peter har en formue på 800,000 kr. og Julie har en formue på 600.000 kr. Peter og Julie har et fællesbarn. Da Peter går bort, bliver hans formue til formuefællesskab og Julies formue bliver til fuldstændigt særeje. Julie kan altså beholde hele sin formue på 600.000 kr. mens Peter formue skal deles med halvdelen (400.000 kr.) til Julie og den anden halvdel til Peters arvinger. Af arven efter Peter får fællesbarnet halvdelen (200.000 kr.) og Julie får den anden halvdel. Efter skiftet ender Julie altså med en formue på 1.200.000 kr. (600.000 kr. + 400.000 kr. + 200.00 kr.).

Hvis man overvejer at få en ægtepagt om skilsmissesæreje, så anbefaler vi klart, at man i stedet får lavet en ægtepagt om kombinationssæreje. I kan selv nemt lave en ægtepagt om kombinationssæreje med Legal Desk.

Sådan gør I jeres ægtepagt gyldig

Når I har udfyldt webformularen, og købt jeres ægtepagt om kombinationssæreje modtager I den med det samme. For at gøre ægtepagten gyldig skal den, udover at underskrives og dateres af jer begge, også tinglyses. I kan selv tinglyse jeres ægtepagt, læs mere her i vores vejledning om tinglysning, eller I kan få Legal Desk til at ordne tinglysningen for jer. Ved at bruge Legal Desks tinglysningsservice skal I ikke gøre andet end at underskrive ægtepagten og tinglysningen.