Support har åbent mandag til fredag kl. 10.00 - 15.00. | kontakt@legaldesk.dk | Tlf. 93 87 78 89
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

29. april 2024

Kontoudtog

Et kontoudtog er en detaljeret oversigt over ind- og udbetalinger på en konto, typisk i en bank, men det kan også omfatte andre typer af konti – eksempelvis hos dit elselskab. Kontoudtoget giver en vigtig oversigt over økonomiske transaktioner og den aktuelle saldo.

Hvad er et kontoudtog?

Et kontoudtog er en oversigt over ud- og indbetalinger på en konto i en bestemt periode. Det er ofte kendt som et kontoudskrift og bruges typisk i forbindelse med bankkonti. Man kan få et kontoudtog for hver konto i banken. Kontoudtoget viser alle transaktioner på den pågældende konto i en given periode, hvilket gør det muligt at se, hvordan man bruger sine penge.

Kontoudtog bruges i forskellige situationer, især fra banken eller netbanken. Virksomheder og privatpersoner har typisk flere konti, og hvert kontoudtog viser ud- og indbetalinger, der giver overblik over kontotransaktionerne. 

Virksomheder bruger dit kontoudtog til at sende fakturaer og opkræve betalinger fra kunder. Kontoudtoget indeholder en liste over de skrevne fakturaer og viser, hvad kunden har købt. Det giver også kunden mulighed for at se, om der er nogle fakturaer, der endnu ikke er betalt. Det bruges i denne sammenhæng til at opkræve betaling og viser en liste over fakturaer – ikke over transaktioner. 

Hvor længe skal man gemme et kontoudtog 

Når du driver en virksomhed, skal du følge reglerne i bogføringsloven, hvilket indebærer at opbevare kontoudtog i mindst fem år. Dette omfatter såvel virksomhedens egne kontoudtog som dem, der fremsendes til kunder. 

Som privatperson er det ofte muligt at tilgå dine kontoudtog via din netbank – dog varierer opbevaringsperioden af disse dokumenter fra bank til bank. Nogle foretrækker derfor at downloade kontoudtogene til deres egen computer eller organisere dem i mapper for længerevarende opbevaring. 

Hvordan ser et kontoudtog ud?

Et kontoudtog følger ikke én fast formel, men typisk indeholder det følgende elementer:

  • Dato for transaktion/faktura
  • Beskrivelse af transaktion/faktura
  • Beløb for transaktion/faktura
  • Saldo på kontoen

Hvordan finder jeg mit kontoudtog?

Der findes primært to metoder til at tilgå et kontoudtog:

  1. Via e-Boks. De fleste banker sender både kontoudtog og betalingsoversigt til din e-boks. Det betyder, at du kan finde dem både på din telefon og computer. 
  1. Direkte fra din bank/netbank. Du kan enten få dit kontoudtog ved at kontakte din bank direkte, eller finde det i din netbank. Se vores guide nedenfor. 

Sådan finder du dit kontoudtog i netbank:

  1. Log ind på din netbank, eller kontakt din bank, hvis du ikke har adgang til en netbank
  2. Vælg din primære konto (f.eks. lønkonto) - hvor du modtager indkomst og foretager transaktioner 
  3. Find og klik på “gem som pdf”, ‘arkivér kontoudtog’ eller tilsvarende funktion for at gemme filen
  4. Angiv den ønskede tidsperiode for kontoudtoget (normalt tre til seks måneder) 
  5. Download eller gem kontoudtoget og send det til den relevante modtager, hvis det er påkrævet

Bemærk: Proceduren kan variere mellem forskellige banker, og hvis denne vejledning ikke passer til din netbank, kan du i stedet kontakte din bank direkte for at få et kontoudtog, og derefter gemme det eller sende til det påkrævede sted.