09. januar 2024
Retshjælp er gratis eller meget billig juridisk rådgivning, som tilbydes privatpersoner i vist omfang. Her beskriver vi, hvad retshjælp mere præcist er, hvilke betingelser der findes, og giver dig en liste over steder, hvor du kan få retshjælp.
Du kan som udgangspunkt få retshjælp, hvis du har større eller mindre juridiske spørgsmål eller udfordringer. Retshjælpen kan benyttes, hvis du enten ikke har råd til at betale en traditionel advokat, eller hvis du blot har en mindre og mere konkret forespørgsel, hvor det ikke giver mening at hyre en advokat.
Der findes retshjælp i hele landet, og de drives ofte på frivillig basis. De fleste steder har et fysisk kontor, hvor du kan møde op, og så er der steder, hvor rådgivning foregår online og/eller via telefon.
Bemærk venligst, at Legal Desk ikke er en retshjælp. Har du brug for juridisk rådgivning, henviser vi derfor til de mange udbydere, du finder på listen længere nede i artiklen.
Retshjælp er inddelt i tre trin. Trinene kategoriserer den hjælp, der stilles til rådighed og der er derfor forskellige krav til de tre trin:
Hvis du ønsker retshjælp i et omfang der svarer til trin 2 eller 3, er der en række scenarier, som ikke må være gældende for din situation for at det kan lade sig gøre.
Du kan ikke modtage retshjælp, hvis du er sigtet eller tiltalt i en offentlig straffesag – det vil sige, hvis du er sigtet eller tiltalt af politiet/anklagemyndigheden. Hvis du derimod er offer/den forurettede, kan du godt modtage retshjælp, men vil i den situation også ofte have mulighed for advokatbeskikkelse.
Du kan ikke modtage retshjælp, hvis du er erhvervsdrivende og sagen eller forholdet primært vedrører erhvervsforhold. Du kan altså kun få retshjælp til sager, der vedrører personlige forhold, såsom lejesager, arveret eller lignende.
Du kan ikke modtage retshjælp, hvis sagen handler om gældssanering – altså, at du ønsker, at en personlig gæld skal nedsættes eller slettes helt. Du kan læse mere om gældssanering og betingelserne i vores artikel om gældssanering.
Du kan ikke modtage retshjælp til en sag, der er under behandling ved en offentlig forvaltningsmyndighed. Hvis du allerede har modtaget en afgørelse fra en offentlig forvaltningsmyndighed, kan du dog modtage retshjælp til at klage over den.
Alle har ret til retshjælp på trin 1 uanset hvad sagen drejer sig om. Hvis du ønsker retshjælp på trin 2 eller 3, er der krav til din personlige indkomst. Der vil blive taget udgangspunkt i din årsopgørelse fra sidste år.
Der er altså en grænse for, hvor meget du må tjene for, at du kan modtage retshjælp på trin 2 og 3. Beløbsgrænsen for 2023 er på 371.000 kr. pr. person og tager udgangspunkt i din årsopgørelse fra 2023. Det betyder, at hvis du er enlig, må du ikke tjene over 371.000 kr. om året (før skat), hvis du skal have retshjælp til en sag. Hvis du er samlevende eller gift, og sagen vedrører jer begge, må I ikke tjene mere end 471.000 kr. samlet (før skat). Hvis du har børn, kan du lægge 64.000 kr. til beløbsgrænsen for hvert barn.
Eksempel: Anja har nogle juridiske problemer, hun gerne vil have retshjælp til. Da hun enlig og har to børn kan hun få retshjælp, hvis hun ikke tjener mere end 499.000 kr. Regnestykket for Anja ser således ud: 371.000 + 64.000 + 64.000 = 499.000.
Du kan være dækket af retshjælpsforsikring gennem dine forsikringer. Det kan derfor være en god ide at kontrollere vilkårene for dine forskellige forsikringer. Retshjælpsforsikring betyder, at forsikringen dækker dele eller alle omkostninger i forbindelse med juridisk rådgivning og retssager. Hvis du er dækket af en retshjælpsforsikring, kan du finde detaljerne i forsikringspolicen. Her vil det blandt andet fremgå, hvilke udgifter du kan få dækket og hvilke typer af sager, der dækkes af forsikringen.
Du har mulighed for at finde retshjælp mange steder rundt omkring i Danmark. Listen nedenfor er alene retningsgivende, og du skal derfor være opmærksom på, at de forskellige steder kan have individuelle krav og betingelser.
Legaldesk.dk er ikke en retshjælp, men du finder svar på mange udbredte og almindelige juridiske spørgsmål blandt vores mange artikler. Derudover tilbyder vi naturligvis en lang række juridiske dokumenter, som sikrer dig selv, din familie og/eller din virksomhed. Dokumenterne oprettes online, når det passer dig. Du sparer derfor både tid og penge ift. traditionelle advokater.