Boudlæg

Hvad er et boudlæg?

Et boudlæg – også kaldt et begravelsesudlæg – er en måde, hvorpå et dødsbo kan behandles. Et dødsbo er betegnelsen for de formuegenstande, som en afdød person har efterladt sig og derfor kaldes behandlingen af dette for et dødsboskifte. Hvis et dødsbo udleveres som boudlæg, sker der imidlertid ikke et skifte af dødsboet, og afdødes overskydende formue går ikke til deling mellem vedkommendes arvinger. Overskuddet vil i stedet gå til den person, som dødsboet er blevet udlagt til.

Hvornår udleveres et dødsbo som boudlæg?

Et dødsbo skal udleveres som boudlæg, hvis den afdøde ikke efterlader sig en formue på mere end 52.000 kr. (2025), når visse udgifter og gæld er trukket fra. Følgende skal trækkes fra, inden formuen kan opgøres:

Rimelige begravelsesudgifter

• Dødsannonce 
• Udgifter til bedemand
• Kiste, kistepynt og urne
• Udgifter til rustvognskørsel
• Køb af gravsted
• Mad og drikkelse i forbindelse med begravelsen
• Gravsten

Øvrig gæld

• Udgift til vurdering af dødsboets aktiver
• Pantesikret gæld
• Udgift til sikring af aktiverne i dødsboet – herunder udgift til betryggende opbevaring af aktiverne, eksempelvis i et opbevaringsrum
• Retsafgift til skifteretten

Hvis der er værdier for mindre end 52.000 kr. (2025) tilbage i dødsboet, når ovenstående udgifter og gæld er trukket fra, skal skifteretten udlevere dødsboet som boudlæg til den afdødes nærmeste pårørende. Grunden til, at dødsboer med en formue på mindre end 52.000 kr. (2025) skal udleveres som boudlæg og ikke gennem et egentligt dødsboskifte, er, at omkostningerne til en sådan behandling formentlig vil overstige værdien af boet.

Se, hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen. 

Hvem betragtes som den afdødes nærmeste pårørende?

Som tidligere nævnt udleveres dødsboet til den afdødes nærmeste pårørende. Skifteretten vurderer, hvem der er nærmeste pårørende, ud fra en konkret vurdering af omstændighederne. Skifteretten behøver ikke nødvendigvis at vælge en person, som var i familie med afdøde eller skulle arve efter vedkommende, da der ikke stilles krav om dette. Afdødes nærmeste pårørende kan derfor også være vedkommendes kollega eller nabo.

Skifteretten vil typisk beslutte, at én af følgende personer er afdødes nærmeste pårørende:

• Afdødes ægtefælle, registrerede partner eller faste samlever.
• Den person, der har stået for omsorgen og plejen af vedkommende inden dødsfaldet.
• Den person, der har bestilt og stået for afholdelsen af vedkommendes begravelse. 
• Den person, som den afdøde i sit testamente har tilkendegivet, er vedkommendes nærmeste pårørende.

Hvad indebærer det at modtage et boudlæg?

At modtage et boudlæg indebærer visse forpligtelser for udlægsmodtageren. Det indebærer først og fremmest en forpligtelse til at bruge dødsboets midler til at betale begravelsesudgifterne. Udlægsmodtageren hæfter ikke for afdødes gæld, men i tilfælde af, at der er en overskydende formue i dødsboet, er udlægsmodtageren berettiget til at beholde denne. Vedkommende skal således ikke udlevere afdødes formue eller ejendele til arvingerne, på trods af hvad der måtte stå i et eventuelt testamente.

Rydning af afdødes bolig

Derudover kan skifteretten også bestemme, at udlægsmodtageren skal rydde afdødes bolig, hvis vedkommende vil beholde dødsboets overskud. Det betyder ikke, at udlægsmodtageren skal rengøre boligen, men blot tømme den for genstande. Denne situation vil typisk forekomme, når afdøde har boet i en plejebolig eller til leje, og udgifterne til at få boligen ryddet overstiger det reelle overskud i dødsboet.