Support har åbent man. - tors. kl. 9.00 - 16.30
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

08. november 2024

Skifteretten

Skifteretten er den myndighed, der skal tage stilling til, hvordan en formue skal “skiftes”. Skifteretten behandler sager i forhold til, når personer går bort og efterlader et dødsbo, når ægtefæller skal skilles og når virksomheder eller personer erklæres konkurs. Du kan læse mere om skifteretten i denne artikel.

Hvad laver skifteretten?

Skifteretten behandler som nævnt sager, hvor formuer skal skiftes. At skifte en formue betyder grundlæggende at flytte en formue fra en person eller virksomhed til en anden person eller virksomhed. Oftest bliver man indkaldt i skifteretten, hvis man er arving i et dødsbo eller kreditor i et konkurs- eller betalingsstandsningsbo. 

Hvilken skifteret skal jeg henvende mig til?

Skifteretten er en afdeling i en byret, som findes i det fleste større byer. For at finde ud af, hvilken skifteret du hører under, skal du finde ud af, hvilken retskreds du tilhører. Det afhænger af din adresse og du kan finde din retskreds her.

For at komme i kontakt med skifteretten skal du oftest udfylde en blanket, der omhandler din specifikke sag og derefter indsende den per brev eller som e-mail. Du finder den enkelte skifterets kontaktoplysninger, når du har fundet hvilken retskreds du tilhører.

Hvad koster sager hos skifteretten?

Skifteretten behandler sager inden for bodeling, dødsbodeling og konkurser. Prisen for en sag hos skifteretten afhænger af den enkelte sag. Du kan her se en prisliste over de enkelte sager.

Skifteretten og dødsfald

Når en person går bort får skifteretten automatisk besked om dette. skifteretten skal tage stilling til, hvordan den afdødes bo skal skiftes. Det vil sige, hvordan den afdødes ejendele og formue skal fordeles blandt arvingerne. Derefter udsteder skifteretten en skifteretsattest til arvingerne, som er et bevis for, at arvingerne må råde over dødsboet.

Skifteretten vil cirka 4 uger efter dødsfaldet kontakte den person, som bedemanden har oplyst som kontaktperson. Sagen kan både behandles ved et telefonmøde eller ved et fysisk møde i skifteretten, alt afhængig af den enkelte sag.

Arvingerne skal her tage stilling til, hvordan boet skal behandles. Hvis der er enighed blandt arvingerne og de selv ønsker at stå for behandlingen af boet, vil der være tale om et privat skifte. Hvis arvingerne ikke kan nå til enighed om behandling og fordeling af boet eller ikke selv ønsker at stå for boet udpeger skifteretten en bobestyrer til at behandle boet.

Uanset om boet behandles privat eller af en bobestyrer koster det en retsafgift på 2.500 kr. Hvis boets formue overstiger 1. million kr. skal der betales en yderligere afgift på 6.500 kr., når den endelige boopgørelse er færdig. I vores artikel om dødsbo kan du læse mere om, hvilken skifteform man kan vælge og hvad man skal være opmærksom på.

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen. 

Hvor lang tid tager en arvesag i skifteretten?

En arvesag i skifteretten kan vare lige fra et enkelt møde til et 2 år. Varigheden af sagen afhænger af hvor stort boet er, om der er tale om uskiftet bo eller om parterne er uenige om fordelingen.

Er boet småt med beskedne værdier, vil disse ofte kunne fordeles hurtigt mellem arvingerne ved privat skifte (dette er også muligt ved større dødsbo). Efter fordelingen indleverer arvingerne en boopgørelse til skifteretten. En boopgørelse er en oversigt over, hvordan boet skal fordeles. Denne boopgørelse sender skifteretten videre til godkendelse hos SKAT, der både kontrollerer om afdøde havde skattegæld og om boet skal betale skat. Efter at opgørelsen har været hos SKAT, sender skifteretten opkrævning på boafgift (hvis der skal betales en sådan en) og arvesagen afsluttes. En privat skiftesag kan højst vare 1 år.

Er der uenighed mellem arvingerne eller ønsker de ikke privat skifte, kommer en bobestyrer ind over fordelingen af arven, hvilket gør at sagen tager længere tid. En bobestyrer-sag kan højst vare 2 år.

Hvis længstlevende ægtefælle skal sidde i uskiftet bo, udsættes arvingernes ret til arv indtil boet skiftes. Ved uskiftet bo skal længstlevende påtage sig afdødes gæld. Derfor skal skifteretten indrykke en annonce i Statstidende, hvor afdødes kreditorer bliver bedt om at henvende sig til skifteretten om, at de har penge til gode fra afdøde.

Skifteretten og skilsmisse

Når et ægtepar skal skilles og har fællesbo skal ægtefællerne dele boet. Hvis ægtefællerne ikke er enige om fordelingen af boet kan de anmode om hjælp fra skifteretten.

Hvordan søger jeg om bodelingshjælp hos skifteretten?

Der skal indsendes en ansøgning til skifteretten ved at udfylde en anmodning om hjælp, som findes her. Anmodning koster 400 kr. i retsafgift. Anmodning skal indleveres til den rette retskreds, når begge ægtefæller har søgt om separation eller skilsmisse hos Familieretshuset. Afhængig af ægtefællernes bopæl er det forskelligt, hvilken skifteret anmodningen skal sendes til. Følgende gælder:

  1. Hvis begge ægtefæller bor i samme retskreds skal anmodningen sendes til skifteretten i denne retskreds.

  2. Hvis det kun er den ene af jer der bor, hvor I boede da i var gift skal anmodningen sendes til skifteretten i den retskreds.

  3. Hvis ovenstående tilfælde ikke er gældene skal anmodningen sende til skifteretten i den retskreds, hvor den anden ægtefælle nu bor.

Skifteretten indkalder ægtefællerne til møde, hvor begge skal have udfyldt og indsendt en oversigt over aktiver og passiver med bilag. Til mødet vil skifteretten gennemgå hvilke aktiver og passiver, der er uenighed om og forsøge at løse uoverensstemmelsen og på den måde få ægtefællerne til at blive enige om bodelingen. Hvis det ikke kan lade sig gøre at nå til enighed om bodelingen, kan skifteretten henvise sagen til en bobehandler, her skal én eller begge parter acceptere dette, da det vil resultere i en væsentlig større omkostning. En bobehandler vil vejlede og hjælpe med deling af boet, hvis dette heller ikke løser uoverensstemmelserne kan det blive nødvendigt med retssag og advokatassistent.

Skifteretten og konkurs

Hvis en virksomhed eller en person erklæres konkurs skal virksomhedens eller personens formue “skiftes” til kreditorerne. For at blive erklæret konkurs, skal virksomheden eller personen være insolvent, det vil sige, at virksomheden eller personen ikke betaler sin gæld til tiden og betalingsvanskelighederne er et vedvarende problem. En kreditor, der har penge til gode hos en skyldner, kan indgive en konkursbegæring. Derudover kan en person eller et selskab også indgive en konkursbegæring mod sig selv. Det koster 750 kr. i retsafgift at indgive en konkursbegæring. Du kan finde blanketter til konkursbegæringen her, hvor der også står, hvilke oplysninger den skal indeholde.

Læs mere om, hvad det vil sige at gå konkurs her

Få styr på din formue, før du går bort – lav dit testamente i dag.

Med et testamente kan du bestemme, hvordan dine formuer skal fordeles mellem dine nærmeste efter, at du er gået bort.

Du kan lave dit testamente på bare 15 minutter med Legal Desk. Det eneste, det kræver, er at du udfylder vores formular – så modtager du straks herefter dit testamente, som vil være klar til, at du kan underskrive det foran en notar.

Lav hurtigt, nemt og billigt dit testamente med Legal Desk her.