08. november 2024
Når en ægtefælle eller arving skal overtage fast ejendom i forbindelse med et dødsfald, er det nødvendigt med både skifteretsattest, købsaftale og skøde. Skifteretsattesten udstedes af Skifteretten og er arvingernes bevis på, at de må råde over afdødes dødsbo. Læs mere om processen her.
En skifteretsattest udstedes af skifteretten og er arvingernes bevis på, at de kan råde over den afdødes dødsbo. Skifteretsattesten er nødvendig, da der ikke må rådes over den afdødes ejendele før skifteretten har besluttet, hvordan afdødes formue skal fordeles.
Det betyder bl.a., at arvingerne ikke må fjerne ejendele fra den afdøde persons hjem, ligesom de ikke må hæve penge på den afdødes bankkonto eller bruge af vedkommendes kontanter, før der foreligger en tinglyst skifteretsattest. I særlige tilfælde kan skifteretten tillade, at afdødes bolig ryddes, men der skal være enighed omkring dette blandt alle arvingerne.
Skifteretsattesten udleveres, når et dødsbo er blevet færdigbehandlet. Processen for behandling af et dødsbo starter med, at Skifteretten modtager oplysninger om dødsfald fra CPR-registret. Dette sker automatisk, når en person går bort. Herefter kontakter Skifteretten den person, der er angivet som kontaktperson i dødsanmeldelsen. Kontaktpersonen kan eksempelvis være en ven, en arving eller lignende, som er blevet skrevet på, da dødsfaldet blev anmeldt til myndighederne.
Sammen med Skifteretten, skal kontaktpersonen tage stilling til behandlingen af boet. Der afholdes i den forbindelse et møde, hvor alle detaljerne for skiftet klarlægges – herunder skifteform, som omhandler, hvordan boet efter afdøde håndteres (du kan læse mere om dødsbo her). Mødet kan enten være fysisk eller over telefonen.
Mindre dødsboer bliver typisk færdigbehandlet på dette møde. Er dette tilfældet, vil arvingerne få skifteretsattesten udleveret i umiddelbar forlængelse af mødet. Hvis skifteretten ikke kan afgøre skifteformen på mødet, kan behandlingen af sagen udsættes.
En skifteretsattest er gratis. Skal attesten tinglyses (hvilket næsten altid er det mest hensigtsmæssige for arvinger), skal der betales et offentligt gebyr på 1.850 kr. i forbindelse med tinglysningen. Derudover kan der være en tinglysningsafgift på 0,6 pct. af den offentlige ejendomsværdi, hvis vedkommende, som ejendommen overdrages til, ikke er ægtefælle til afdøde. Både tinglysningsgebyr og -afgift skal betales, uanset hvem der foretager tinglysningen.
En skifteretsattest skal som nævnt tinglyses, så arvingen kan råde 100 pct. over boet. En tinglyst skifteretsattest giver bl.a. arvingen ret til at optage lån i ejendommen og til at sælge den til en tredjepart (dvs. et salg, hvor køberen ikke selv er arving).
Er der flere arvinger til boet, er det mest praktisk, at arvingerne udvælger én som kontaktperson. Det gøres ved, at alle arvinger underskriver en skiftefuldmagt. Kontaktpersonen kan derefter stå for behandlingen af boet med samtykke fra de øvrige arvinger, hvilket i praksis gør processen væsentligt mere enkel – eksempelvis når der skal disponeres over afdødes bankkonti. Hvis ikke der er valgt en kontaktperson, skal samtlige arvinger underskrive hver gang, der skal foretages nogen handlinger i forbindelse med afdødes formue.