16. januar 2025
Hvis du skal have overdraget ejendom efter et dødsfald, skal du bruge en skifteretsattest. Skifteretsattesten bruges typisk, når ejendommen skal overdrages til en ægtefælle eller afdødes efterkommer. Læs mere om skifteretsattest og processen her.
Skifteretsattesten bruges til overdragelse af fast ejendom i forbindelse med behandling af dødsbo. Det kan være en ægtefælle, der skal overtage hele ejerskabet over den fælles bolig, eller et barn, der skal overtage en afdød forælders bolig. Skifteretsattesten er bl.a. nødvendig, hvis arvingen ønsker at sælge eller belåne boligen.
Skifteretsattesten dokumenterer, hvem der har lov til at bestemme over afdødes formue. Hvis flere personer er nævnt på attesten, har alle lige meget ret til at bestemme. Typisk er det nemmest, hvis én person får ret til at bestemme over formuen – dette gøres ved at de øvrige giver vedkommende en såkaldt skiftefuldmagt.
Se og udfyld skiftefuldmagt her
Det er kun skifteretten der udsteder skifteretsattester. Det sker automatisk i forbindelse med Skifterettens beslutning om, hvordan det pågældende dødsbo skal behandles – det vil sige, hvordan afdødes formue skal fordeles mellem eventuelle arvinger. Som arving skal du dog selv sørge for, at skifteretsattesten bliver tinglyst – og dermed gyldig.
Gennem tinglysning bliver overdragelsen af ejerskabet offentligt registreret og den pågældende arvings råderet gyldig. Derfor skal skifteretsattesten tinglyses for at blive juridisk gyldig.
Skifteretsattesten er gratis. Det er selve tinglysningen, man betaler for. Dels er der et fast gebyr til det offentlige (tinglysningsgebyr), på 1.850 kr. og dels, er der en tinglysningsafgift på 0,6 pct. af den offentlige ejendomsværdi, hvis vedkommende, som ejendommen overdrages til, ikke er afdødes ægtefælle. Både tinglysningsgebyr- og afgift skal betales uanset, hvem der sender attesten til tinglysning.
Når en skifteretsattest tinglyses, ændres skødet også automatisk i Tingbogen. Det er nemlig gennem tinglysning, at ejerskabet for den pågældende ejendom ændres. Det betyder, at arvingen vil fremgå som den formelle ejer i Tingbogen, når skifteretsattesten er blevet tinglyst.
Det er en fordel at få skifteretsattesten tinglyst, hvis arvingen er den længstlevende ægtefælle, som sidder i uskiftet bo. Gennem tinglysningen får ægtefællen fuld råderet over ejendommen. Det er altså kun med en tinglyst skifteretsattest, at den længstlevende ægtefælle har ret til at sælge boligen til tredjepart eller optage lån i boligen.
Skifteretsattesten er som nævnt dokumentation for råderetten. Når der skal disponeres over afdødes formue, skal arvingen derfor bruge skifteretsattesten i praksis.
For eksempel vil banken kræve at se dokumentation for arvingens/arvingernes råderet over afdødes konti. Dette er et krav, da banken ikke modtager oplysninger om arvinger fra Skifteretten. Når du skal fremvise skifteretsattesten, skal du blot bruge en kopi og beholde originalen selv.
Hvis der er flere arvinger til boet, skal arvingerne tage stilling til, om de ønsker, at boet administreres af én enkelt arving. I praksis er det langt nemmere, da alle arvinger ellers skal underskrive hver gang, der foretages noget med afdødes bo. Hvis arvingerne ønsker dette, skal hver arving (på nær arvingen der skal administrere) lave en skiftefuldmagt, som også gives til banken.