22. august 2024
Dødsboskifteloven er den lov, der bestemmer, hvordan et dødsboskifte skal foregå. Men hvad er et dødsboskifte? Og hvad er forskellen på privat skifte og offentligt skifte? Få svarene i denne artikel, der også forklarer, hvordan et dødsboskifte foregår i praksis.
Dødsboskifteloven er den lov, der bestemmer, hvordan et dødsboskifte skal foregå. Et dødsbo er betegnelsen for de formuegenstande, som en afdød person efterlader sig. Et dødsboskifte er derfor betegnelsen for den proces, der igangsættes, når dødsboet skal opgøres og afvikles. Dødsboskifteloven siger blandt andet, at et dødsbo skal betragtes som en selvstændig juridisk person, og at behandlingen heraf kan ske enten ved privat skifte eller offentlig skifte.
Privat skifte er, når arvingerne i dødsboet selv står for dødsboskiftet. Behandlingen af dødsboet ved privat skifte kan kun ske, hvis de nærmere betingelser for det er opfyldt. Disse betingelser er følgende:
Såfremt de ovenfor nævnte betingelser er opfyldt, kan arvingerne vælge at behandle dødsboet ved privat skifte. Hertil skal det dog bemærkes, at arvinger oftest får professionel bistand af en advokat under privat skifte, da det kan være noget af en mundfuld at skulle stå for hele behandlingen selv.
Hvis dødsboet skal behandles ved offentligt skifte, sker det gennem en bobestyrer, der står for alt praktisk arbejde i forbindelse med dødsboskiftet. En bobestyrer er en advokat med erfaring på området, som har fået til opgave af skifteretten at forestå behandlingen af dødsboet. Det koster 1.500 kr. (2024) at få et dødsbo behandlet ved en bobestyrer. Der skal betales en tillægsafgift på 9.000 kr., hvis nettoformuen i dødsboet overstiger 1.500.000 kr. (2024).
Dødsboskifteloven siger, at et dødsboskifte skal indledes ved, at der bliver indtrykket et præklusivt proklama i Statstidende. Dette er en meddelelse, som opfordrer den afdødes kreditorer til at gøre deres gældskrav mod dødsboet gældende inden for 8 uger. Hvis fristen overskrides, mister kreditor retten til at gøre kravet gældende.
Dernæst skal der udarbejdes en åbningsstatus, som er en samlet oversigt over dødsboets formue og gæld. Åbningsstatussen skal indsendes til SKAT og skifteretten.
Til sidst skal der udarbejdes en boopgørelse på baggrund af åbningsstatussen. Boopgørelsen skal vise nettoformuen i dødsboet, efter gælden er blevet betalt. Når boopgørelsen er blevet sendt til og godkendt af SKAT og skifteretten, kan arven udbetales til dødsboets arvinger.