Support har åbent mandag til fredag kl. 10.00 - 15.00.
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

16. december 2022

Hvad er en købermægler?

En købermægler er en person, som er specialiseret i at kunne hjælpe dig igennem processen ved boligkøb. En købermægler kan sidestilles med en medhjælper eller rådgiver, da du som køber selv udvælger og ansætter købermægleren. En købermægler kan fungere som din repræsentant og rådgiver i boligkøbet, og varetager udelukkende dine interesser og behov i hele processen.

Hvad tilbyder en købermægler?

Du ansætter en købermægler, hvis du ikke umiddelbart har overskud eller føler dig tryg i processen ved boligkøb. Købermæglere kan hjælpe dig med alt lige fra at finde den rette bolig til dine behov, til at få de afsluttende juridiske dokumenter på plads som f.eks. skødet, købsaftalen eller en samejeoverenskomst. Herudover kan en købermægler også tilbyde hjælp med besigtigelsen af boligen og vurdering af prisen.  

I forhandlingsprocessen mellem køber og sælger kan en købermægler repræsentere dig som køber, og dermed forhandle prisen ned og forhandle de vilkår, som aftalen skal bygge på. En købermægler hjælper dig derefter også med at få gennemgået og underskrevet alle de juridiske dokumenter, som der skal være styr på som f.eks. tinglysning af skødet. Købermægleren sikrer, at du ikke bliver snydt, eller glemmer afgørende detaljer i handlen, samt at du får sendt dokumenterne afsted til det sted, hvor de skal modtages og opbevares.

En købermægler kan også assistere dig i at vælge de bedste hus- og ejerskifteforsikringer, som passer til dig og din husstand. Man kan opdele en købermæglers egenskaber i en proces, bestående af fem steps:

  • Step 1: Find den rette bolig

  • Step 2: Gennemgå og vurder boligen

  • Step 3: Forhandle pris og vilkår

  • Step 4: Luk handlen

  • Step 5: Få styr på de juridiske dokumenter

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen.

Hvorfor vælger man en købermægler?

Der er mange fordele ved at ansætte en købermægler, når du skal købe bolig. En købermægler er specialiseret i boligkøb og kender til alle de faldgruber, som købere typisk falder i. Nogle af de fordele som en købermægler medfører er blandt andet følgende:

  • Sikkerhed og tryghed i processen

  • Hurtigere proces

  • Mere overskud til dig selv

  • Flere øjne på situationen

  • Nogen at diskutere med

  • Hjælp til håndtere de praktiske ting

  • Hjælp til gennemgang og vurdering

  • En købermægler kan til dels erstatte advokater, rådgivere og synsmænd

Mange købere ansætter en købermægler for at have mere tryghed og overskud til sig selv. At have en professionel og erfaren person med i processen, skaber større chance for at få en korrekt vurdering og pris. Du kan fokusere på din hverdag, mens din købermægler håndterer de praktiske opgaver vedrørende boligkøbet. Processen går ofte hurtigere, da det er købermæglers job, at håndtere processen og forhandle aftalen.  

Hvad koster en købermægler?

Prisen for en købermægler aftales typisk indbyrdes mellem dig og købermægleren på forhånd. Prisen afhænger af flere faktorer, blandt andet hvor omfattende processen er, samt hvor meget du ønsker at købermægleren skal deltage. En pris kan variere helt fra 5.000 kr. - 15.000 kr. Ved de billigere priser får du typisk kun hjælp til gennemgang af købsaftalen, tjek af de juridiske dokumenter og et rådgivningsmøde. I den dyrere ende bliver du hjulpet til mål i processen. Her får du typisk også gennemgang af boligen, vurdering af prisen, samt assistance til underskrift og tinglysning af dokumenter. 

Hvordan finder jeg en god købermægler?

Når du skal finde en god købermægler, er det altid godt at lave et baggrundstjek på virksomheden eller personen, som du har fundet frem til. Du ønsker højst sandsynlig en erfaren person, hvilket et baggrundstjek kan hjælpe med at vurdere. En købermægler kan nemt findes på nettet, men husk altid at tjekke trustpilots, som kan hjælpe dig med at vurdere om det er en god købermægler, som du har fundet frem til. 

Overordnet set findes der to grupper af købermæglere; dem som er tilknyttet et ejendomsmæglerfirma, og dem som er uafhængige. De personer som er tilknyttet et ejendomsmæglerfirma, er typisk specialiseret i at sælge boliger, hvorfor en uafhængig købermægler måske kan være det korrekte valg for dig, da de med stor sandsynlighed har mere erfaring med at repræsentere køber i stedet for sælger. I sidste ende er det dog vigtigst at finde en person, som du føler dig tryg ved.