Support har åbent mandag til fredag kl. 10.00 - 15.00.
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

18. januar 2023

Samtykke til debitorskifte

Debitorskifte kan ikke ske uden samtykke fra kreditor. Men hvad er et debitorskifte? Og hvorfor stilles der samtykkekrav ved debitorskifte? Få svarene i denne artikel, der også afklarer, hvad der kræves af den nye debitor.

Hvad er et debitorskifte?

En debitor er en person, som skylder en anden penge. Debitor kan dog også være en person, der på grund af en bindende aftale, har en forpligtelse til at levere en bestemt vare eller ydelse. Kreditor er den person, som debitor skylder noget.

Et debitorskifte er en betegnelse for en situation, hvor der sker en udskiftning af debitoren. Som regel sker debitorskifte ved overdragelse af gæld, hvilket indebærer, at gælden overdrages til en ny debitor, der overtager forpligtelsen til at betale en bestemt gæld af til en kreditor. Et debitorskifte kræver som udgangspunkt samtykke fra kreditor.

Den mest anvendte form for debitorskifte, er debitorskifte af ejerpantebrev. Dette ses ved boligoverdragelser, hvor den nye ejer overtager gælden, der måtte være i boligen, fra den forrige ejer. Denne gæld vil være knyttet til et ejerpantebrev.

Hvorfor kræver debitorskifte kreditors samtykke?

Kravet om, at et debitorskifte kræver kreditors samtykke, er lavet for at beskytte kreditor mod dårlige betalere. Hvis kreditor giver et lån til en betalingsstærk debitor, der pludselig lader lånet overgå til en ny debitor, der ingen penge eller midler har, vil kreditor blive stillet uretfærdigt. Derfor har kreditor mulighed for at blokere et debitorskifte ved at undlade at give samtykke, så de kan beskytte deres investering. 

Hvad kræves der af den nye debitor ved debitorskifte?

Udover at kreditor skal samtykke til debitorskiftet, skal den nye debitor også forpligte sig direkte og på samme måde, som den oprindelige debitor havde over for kreditor. Der skal også laves en gældsovertagelseserklæring, hvori den nye debitor selvstændigt erklærer sig forpligtet. En gældsovertagelseserklæring er et dokument, som den nye debitor skal underskrive, så vedkommende officielt hæfter for gælden. Gældsovertagelseserklæringen gør, at kreditor kan sikre sig, at den nye debitor hæfter for gælden.

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen. 

Kan kreditorskifte ske uden debitors samtykke?

Når kreditor har et krav på betaling mod debitor, kaldes det en fordring. Udgangspunktet ved kreditorskifte er, at kreditor uden debitors samtykke kan overdrage sin fordring til en anden. Forskellen på udgangspunktet ved henholdsvis debitor- og kreditorskifte skyldes, at kreditor formentlig løber en væsentlig risiko for ikke at få sit lån tilbagebetalt ved et debitorskifte. Det gør derimod ikke nogen reel forskel for debitor, om vedkommende skal betale lånet tilbage til den oprindelige eller nye kreditor.