Support har åbent mandag til fredag kl. 10.00 - 15.00.
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

16. december 2022

Skilsmisseskøde

Når en bolig skal have ny ejer, skal skødet ændres. Hvis I som ægtefæller går fra hinanden, og I ejer en fælles bolig, skal I lave et nyt skøde – et såkaldt skilsmisseskøde. Læs mere om, hvordan I laver et skilsmisseskøde her.

Hvad er et skilsmisseskøde?

Når et ægtepar med formuefællesskab (også kaldet delingsformue eller fælleseje) bliver skilt eller separeret, kan de, hvis de ejer en fælles bolig, vælge at overdrage boligen til den ene af parterne. I forbindelse med overdragelsen skal der oprettes et nyt skøde, et såkaldt skilsmisseskøde, så den ene part bliver eneejer af boligen.

Tinglysning af skilsmisseskødet

Skilsmisseskødet skal tinglyses, så den nye eneejer af ejendommen fremgår offentligt. Skilsmisseskødet er dog ikke underlagt de samme regler om afgifter, som tinglysning af et almindeligt skøde er.

Hvis der har været formuefællesskab i ægteskabet, og I har indhentet en skilsmissebevilling eller separationsbevilling fra det offentlige, kan I nøjes med at betale en fast afgift til staten på 1.750 kroner for tinglysningen af skilsmisseskødet. Dermed slipper I for at betale den almindelige tinglysningsafgift, som er 0.6 % af købesummen eller den seneste offentlige ejendomsvurdering.

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen.

Skilsmisseskødets indhold

Et skøde skal indeholde de grundlæggende oplysninger om ejendommens ejerskift og vilkårene for overdragelsen.

I forbindelse med boligkøb udarbejdes der almindeligvis en købsaftale. Men i tilfælde af separation og skilsmisse, hvor der var formuefællesskab, er det normalt, at der laves en bodeling, hvori ejendommen fremgår. I den forbindelse anvender de fleste en bodelingsoverenskomst, som er ægtefællernes aftale om vilkårene for delingen af boet. Nogle par vælger dog i stedet for en bodelingsoverenskomst at lave en købsaftale, som typisk er mindre detaljeret, fordi der er tale om overdragelse til en ægtefælle. Når der er oprettet enten en købsaftale eller en bodelingsoverenskomst, kan skilsmisseskødet oprettes med de vilkår, som der er indgået aftale om.

Overtagelse af gæld

Hvis der er gæld i ejendommen, og den nye ejer ønsker at overtage gælden, kræver det en skriftlig bevilling af gældsovertagelsen fra långiverne. Det vil sige, at det pågældende finansieringsinstitut skal godkende, at det nu kun er den ene part, der hæfter for hele gælden.

Tilstandsrapport og ejerskifteforsikring

Der stilles ikke krav om udarbejdelse af en tilstandsrapport i forbindelse med overdragelsen af ejendom som følge af separation eller skilsmisse. Hvis I ønsker at tegne en ejerskifteforsikring, er tilstandsrapporten dog nødvendig.