Support har åbent mandag til fredag kl. 10.00 -15.00.
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

08. januar 2024

Indkomstskat

Indkomstskatten er den primære skattekilde i Danmark og består af en række forskellige skatter. Læs om de forskellige skatter, der tilsammen udgør indkomstskatten i denne artikel.

NB: Satserne i denne artikel er fra 2019 – det anbefales, at du selv tjekker satserne for at få et mere retvisende billede.

Hvad er indkomstskat?

Indkomstskat er i dag statens primære skattekilde i Danmark, og det er en beskatning af din personlige indkomst. Det betyder, at du skal betale skat af alle de penge, du tjener – uanset hvilket land du har tjent dem i.

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen.

Hvordan beregnes indkomstskat?

Der findes flere forskellige former for indkomstskat, der alle udregnes på forskellige grundlag. For at komme frem til din indkomstskat, skal du finde summen af alle de forskellige indkomstskatter og fratrække bundfradrag, der gælder for dig.

Et bundfradrag er kort fortalt et beløb, der trækkes fra et andet beløb. Når man taler om bundfradrag indenfor skat, er det et beløb, der trækkes fra din skat

Bundfradrag, bundskat og topskat

For alle skattepligtige borgere over 18 år i Danmark gælder personfradraget, der er et bundfradrag, som gør, at 49.700 kr. af deres personlige årlige indkomst er skattefri. Det betyder, at du først skal betale skat, når du tjener mere end dette.

Når du tjener mere end personfradraget, træder bundskatten i kraft. Bundskatten skal betales af alle, der tjener mere end personfradraget om året. Bundskatten er på 12,16 % og betales af ca. 89 % af alle danskere. 

Topskatten er på 15 % og betales af alle, der har en indkomst på mere end 588.900 kr. om året. Kun 9 % af danskerne betaler denne skat. Ideen med topskatten er, at de rigeste i samfundet skal bidrage mest.

Kommuneskat

Kommuneskat dækker den kommunale service. Hvilken kommune du skal betale skat til, afhænger af hvilken kommune du boede i pr. 5. september forrige år. Hver kommune har deres egen individuelle sats, og den gennemsnitlige kommuneskat ligger på 24,9 %.

Skatteloft

Indkomstskatten er begrænset af skatteloftet. Skatteloftet er på 52,07 % og begrænser, hvor meget du sammenlagt kan betale i skat, når bundskat, topskat, kommuneskat, arbejdsmarkedsbidrag osv. er sammenlagt.