Support har åbent man. - tors. kl. 10.00 - 15.00. Chatten er åben 9 - 16.30
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

08. maj 2024

Topskat

Topskat er en ekstra skattebetaling på 15 procent, du skal betale, hvis din indkomst overstiger en vis grænse. Det er derfor kun de danskere, som tjener mest, der skal betale topskat, hvorfor topskat tit debatteres i medierne. Læs her, hvornår og hvor meget du skal betale topskat, samt hvordan det skrå skatteloft regulerer, hvor meget du maksimalt kan betale i skat.

Nyhed! Få artiklen læst op



Hvad er topskat?

Alle danskere med en indtjening betaler indkomstskat, men langt fra alle betaler topskat. Topskat er nemlig en ekstra indkomstbeskatning, som bliver lagt oven i den almindelige indkomstskat, hvis du tjener over et årligt fastsat beløb. Formålet med topskatten er, at de mere velhavende danskere skal bidrage mere til den danske velfærdsstat.

Hvor meget skal jeg tjene for at betale topskat?

Topskattegrænsen ligger på 588.900 kr. (2024) i årlig indtjening efter arbejdsmarkedsbidrag. Omregner vi dette tal til månedsbasis, svarer det til en løn på 49.075 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag eller 53.001 kr. før arbejdsmarkedsbidrag.

Du kan se topskattegrænsen for de seneste år her:

  • Topskat (2024): 588.900 kr.
  • Topskat (2023): 568.900 kr. 
  • Topskat (2022): 552.500 kr.
  • Topskat (2021): 544.800 kr.
  • Topskat (2020): 531.000 kr.
  • Topskat (2019): 513.400 kr.
  • Topskat (2018): 498.900 kr.

Hvor meget skal jeg betale i topskat? 

Topskattesatsen er i 2024 på 15 pct., hvilket gælder for alle danske skatteydere. Topskatten på 15 pct. betyder, at den del af din indtjening, der overstiger beløbsgrænsen på 588.900 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag, beskattes med yderligere 15 %, som lægges oven i din almindelige indkomstskat. Størrelsen på din indtjening afgør naturligvis, hvor stort et beløb, du samlet set ender med at skulle betale i skat.

Eksempel: Tine har en årlig indkomst på 667.400 kr. Tines indkomst overstiger dermed grænsen på de 588.900 kr. med 78.500 kr. Det overstigende beløb på 78.500 kr. – og kun det overstigende beløb – pålægges derfor topskat oven i den almindelige indkomstskat, mens de resterende 588.900 kr. kun beskattes som normal indkomstskat.

Det skrå skatteloft

Reglerne om topskat er dog begrænset af det såkaldte skrå skatteloft. Det skrå skatteloft betyder, at topskattesatsen på 15 pct. sjældent er den procentsats, der reelt er gældende. Det skrå skatteloft sætter nemlig en øvre grænse for, hvor meget du må beskattes, når bundskat, kommuneskat og topskat bliver lagt sammen.

Skatteloftet er i 2024 på 52,07 pct., hvilket dermed er den maksimale sats for, hvor meget du kan blive trukket i skat af din indkomst. Overstiger din samlede skatteprocent det skrå skatteloft, nedsættes topskatten således, at skattesatsen ender på 52,07 pct.

Se, hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen. 

Hvor mange betaler topskat?

Det er kun de danskere, der tjener mest som betaler topskat, hvorfor kun ca. 8,7 pct. af alle danskere betaler topskat. I 2019 var der eksempelvis kun 460.000 danskere, der skulle betale topskat, hvilket var et fald på 40.000 fra 2017, hvor antallet af danske topskatteydere var på 500.000.

Kan jeg undgå at betale topskat?

Du kan undgå topskat ved at indbetale flere penge til din ratepension. Generelt er det dog svært at undgå topskat, da det er størrelsen på din indkomst, der afgør, hvorvidt du betaler topskat eller ej. For at undgå at betale topskat, ville du derfor skulle mindske dine arbejdstimer eller modtage mindre i løn, hvilket sjældent kan betale sig rent økonomisk.

Ved at indbetale flere penge til din ratepension, kan du dog få et skattemæssigt fradrag, som kan hjælpe dig med at få dit indtjeningsniveau under topskattegrænsen. Du kan dog højst indbetale 63.100 kr. (2024) ekstra til din pension hvert år, hvorfor din årlige indkomst skal være tæt på topskattegrænsen før, at metoden kan være begunstigende for dig.

Du kan også overveje at oprette en livsvarig livrente, som er en pension, du får udbetalt, så længe du eller din ægtefælle lever. Det kan du enten gøre selv eller via din arbejdsgiver. Hvis du opretter en indbetalingsaftale på mindre end 10 år, kan du indbetale og fradrage op til 58.100 kr. (2024). 

Hvis arbejdsgiver står for indbetaling, er der fuldt fradrag, og du vil skulle betale indkomstskat, når pensionen bliver udbetalt. Derfor bliver indbetalingen også trukket fra din indkomst, før du betaler indkomstskat af den, og du kan på den måde nedbringe din skat, mens du arbejder.

Laver du en indbetalingsaftale på mere end 10 år, er der fuldt fradrag, uanset om det er dig selv eller din arbejdsgiver, der indbetaler, og der er ingen begrænsninger for, hvor meget du kan indbetale.

Ejer du en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab (I/S), kan du potentielt også undgå topskat ved at blive en del af virksomhedsordningen. Virksomhedsordningen giver dig mulighed for at flytte indkomst i virksomheden fra et godt regnskabsår til et mindre godt regnskabsår. Hermed kan du slippe for at betale topskat i de gode regnskabsår, fordi du mindsker indkomsten ved i stedet at spare pengene op i virksomhed til senere regnskabsår.

Læs mere om fordelene ved virksomhedsordningen her