Strejke

Hvad er en strejke?

Når der tales om strejke, menes der som regel overenskomstmæssig strejke under overenskomstforhandlinger. En strejke kan undtagelsesvis også være ulovlig og dermed overenskomststridig. I så fald er der tale om ulovlig arbejdsnedlæggelse. Læs om forskellen nedenfor.

Overenskomstmæssig strejke

En overenskomstmæssig strejke er fagforeningernes lovlige konfliktredskab under overenskomstforhandlinger. Det svarer til lockout, som omvendt er arbejdsgivers værktøj i konflikten. Hvis din stilling og derfor du udvælges til at skulle strejke, skal du hverken arbejde eller møde op på din arbejdsplads.

Formålet med strejke er at lægge pres på arbejdsgiver ved, at de ansatte nedlægger arbejdet. Overenskomstmæssig strejke er fagforeningernes retmæssige middel til at få arbejdsgiver til at imødekomme de vilkår, som de ønsker skal fremgå af overenskomsten.

Overenskomststridig strejke (ulovlig arbejdsnedlæggelse)

En overenskomststridig strejke er en strejke uden for overenskomstforhandlinger - dvs. perioden på 3 år efter, at en overenskomst er indgået. En sådan strejke er ulovlig. Vælger du alligevel at strejke i fredstid, kan du risikere at blive pålagt bod (en form for bøde).

Så snart arbejdsgiver opdager, at der er sket overenskomststridig strejke, vil arbejdsgiver indkalde til et fællesmøde dagen efter for de relevante parter. På mødet vil du, og andre strejkende medlemmer, beordres til at genoptage arbejdet. Hvis du adlyder, går du fri uden bod. Vælger du alligevel at fortsætte strejken, skal du betale bod pr. arbejdstime, hvor du strejker ulovligt. Bemærk at dette hurtigt kan gå hen og blive en meget dyr affære.

Se hvordan Legal Desk virker

Løn under strejke

Du har ikke krav på løn under strejke. For at undgå at strejken bliver for stor en økonomisk byrde for de strejkende, sørger den pågældende fagforening for økonomisk støtte til de omfattede medarbejdere fra en strejkekasse. Strejkekassens størrelse afhænger typisk af fagforeningens størrelse. Den økonomiske støtte fortsætter indtil pengene i strejkekassen slipper op, eller strejken ophører.

Sympatistrejke

Hvis lønmodtagersiden ønsker at presse en virksomhed ekstra hårdt, kan der opstå sympatistrejke. Der er tale om en sympatistrejke, når andre fagforeninger pålægger deres medarbejdere at strejke for at støtte en faggruppes sag. Hvis det sker, risikerer arbejdsgiveren altså både, at flere faggrupper af ansatte stopper med at arbejde, og at eksterne ydelser og services også ophører, mens sympatistrejken står på.

Eksempel: Sushishop er en virksomhed, der nægter at lade sig omfatte af en overenskomst. Dette får fagforbundet 3F til at beordre sine ansatte til at strejke indtil Sushishop indgår overenskomst. Strejken varsles med konfliktvarsel, og da parterne i varselsperioden ikke kommer til enighed, påbegyndes strejken. Idet Sushishop nogle uger inde i strejken stadig ikke føler sig pressede nok til at indgå overenskomst, følger samtlige fagforeninger og fagforbund trop og sympatistrejker med 3F. Dette resulterer i, at Sushishop ikke kan få varer leveret, da leverandørens fagforening sympatistrejker imod Sushishop.

Hvornår kan der ske strejke?

Strejke skal, ligesom lockout, varsles som konfliktvarsel - dvs. fire uger. Konflikten, og dermed også strejken, kan udskydes af Forligsmanden i 14 dage af to omgange. Strejken kan altså udskydes i højst 28 dage.

Hvem skal strejke?

Som medlem af en strejkende fagforening, er det din pligt at strejke, hvis din fagforening kræver det. Bemærk at det ikke altid er alle fagforeningens medlemmer, der som udgangspunkt skal strejke under konflikt. Ansatte, der indgår i nødberedskabet, skal eksempelvis ikke strejke.

Nødberedskab

En arbejdsplads med arbejdsopgaver, der er livsvigtige eller nødvendige af anden grund, vil ofte ikke kunne undvære alle ansatte under strejke eller lockout. Derfor har sådanne arbejdspladser et nødberedskab bestående af ansatte, der er undtaget for konflikten. Dette kan eksempelvis være en lille håndfuld sygeplejersker og læger på et hospital, der fortsat kan udføre livsvigtige og akutte operationer.

Hvornår skal jeg strejke?

Du skal strejke, hvis

• Der er tale om en lovlig konflikt

• Du er medlem af en fagforening, der strejker

• Din stilling er blevet udvalgt til at strejke

Du skal ikke strejke, hvis

• Der er tale om en ulovlig konflikt

• Din arbejdsplads eller din stilling er undtaget fra strejken

• Du er en del af din arbejdsplads nødberedskab

• Du er tillidsrepræsentant for en faggruppe, der indgår i nødberedskabet

• Du er tjenestemand

Hvad hvis jeg ikke skal strejke?

Hvis du ikke skal strejke, er det vigtigt, at du er opmærksom på, om dine kolleger skal. Din arbejdsgiver må ikke få dig til at udføre de arbejdsopgaver, som dine strejkende kolleger ellers ville have udført. Du må heller ikke pålægges overarbejde i forbindelse med strejken. Kort sagt må din arbejdsdag ikke blive påvirket i væsentlig grad.