Straffeloven

Hvad er straffeloven?

Straffeloven er den lov, som beskæftiger sig med det strafferetlige område. Dette område dækker over en bred vifte af lovovertrædelser, herunder både mindre forbrydelser, som straffes med bøde, og større forbrydelser, der straffes med op til flere års fængsel. Alt efter omstændighederne kan visse forbrydere også anbringes i surrogat.

Derudover kendetegnes det strafferetlige område også ved, at sagerne rejses af det offentlige i form af anklagemyndigheden. Dette står i modsætning til civile sager, der rejses af privatpersoner.

Hvad kendetegner sager inden for straffelovens område?

Sager inden for straffelovens område angår som udgangspunkt handlinger, som personer har foretaget sig, men omvendt også handlinger, som personer har undladt at foretage sig. Der vil eksempelvis være tale om en sag inden for straffelovens område, hvis du har udøvet vold mod en anden. Der vil også være tale om en sag inden for straffelovens område, hvis du har undladt at gribe ind og hjælpe i en situation, hvor andres liv, helbred eller velfærd var i fare.

Det er dog en forudsætning for at kunne blive straffet efter straffeloven, at visse betingelser er opfyldt. Mere om disse nedenfor.

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen. 

Hvad er betingelserne for straf?

Der findes som udgangspunkt fire betingelser for straf, der alle skal være opfyldt for, at du kan blive dømt efter straffeloven. Disse betingelser vedrører først og fremmest den handling, som du har foretaget, men også din hensigt med handlingen, din tilregnelighed og den mulige tilstedeværelse af grunde til straffrihed.

1. Betingelse – strafbar handling

Den første betingelse for straf er, at du har begået en strafbar handling ifølge straffeloven. Det betyder, at der skal være en bestemmelse i straffeloven, som siger, at handlingen eller undladelsen er ulovlig, før du kan blive straffet for handlingen eller undladelsen. Her skal du være opmærksom på, at du i nogle tilfælde ikke kun straffes for dine handlinger, men også for din medvirken til andres handlinger. 

2. Betingelse – tilregnelse

Den anden betingelse for straf er, at den strafbare handlingen kan tilregnes dig. En handling kan som udgangspunkt tilregnes dig, hvis du har udført den med vilje, da du i så fald godt kan bebrejdes for følgerne af handlingen. Du kan imidlertid også bebrejdes og straffes for en handling, som du ikke har udført med vilje, hvis du skulle have været mere forsigtig. Du vil som udgangspunkt ikke blive straffet for en strafbar handling, som reelt var et hændeligt uheld.

3. Betingelse – strafbar person

Den tredje betingelse for straf er, at den strafbare handling er blevet begået af en strafbar person. Du er strafbar, hvis du er fyldt 15 år, da dette er den kriminelle lavalder. Kravet herom er begrundet i, at unge under 15 år savner modenheden til at kunne forudse følgerne af deres handlinger. Det er også et krav for strafbarhed, at du i øvrigt ikke lider af nogle psykiske sygdomme, der gør dig utilregnelig. En sindssyg person vil eksempelvis ikke være strafbar.

4. Betingelse – ingen straffrihedsgrunde

Den fjerde og sidste betingelse for straf er, at der ikke er nogle straffrihedsgrunde. Det indebærer, at der ikke må have været tale om nødværge, nødret eller samtykke. Hvis du eksempelvis udøver vold mod nogen – som er en strafbar handling – for at forsvare dig selv mod et overhængende angreb fra vedkommende, vil der foreligge nødværge, hvilket gør handlingen straffri. Hvis du flækker ruden på en bil og dermed begår hærværk for at redde en baby inde i bilen, som er ved at dø af iltmangel, vil der foreligge nødret – det vil også være en straffrihedsgrund. Slutteligt vil du ikke kunne dømt for at have begået en strafbar handling over for nogen, der har givet samtykke til det.