Hvor meget dine børn kommer til at arve efter dig, afhænger først og fremmest af, hvorvidt du har oprettet et testamente. Hvis ikke, er det arvelovens regler, der bestemmer, hvordan din formue fordeles. Læs mere om reglerne for arv til børn her, hvor du også nemt og billigt kan oprette et testamente.
Kun 649,-
Inkl. moms
Spar kr. 3.500,-
Ift. traditionel advokat
10 - 15 min.
I reelt tidsforbrug
100% tilfredshedsgaranti eller pengene retur
Testamente
Opret og modtag på 10 minutter
Udfyld og modtag dit testamente straks
Vi hjælper dig hele vejen
Alle dine dokumenter samlet ét sted
+275.000 har valgt Legal Desk
100% tilfredshedsgaranti eller pengene retur*
Legal Desk benyttes af over 275.000 virksomheder, selvstændige, private og samarbejdspartnere!
Kun 649,-
Inkl. moms
Spar kr. 3.500,-
Ift. traditionel advokat
10 - 15 min.
I reelt tidsforbrug
Testamente
Opret og modtag på 10 minutter
Udfyld og modtag dit testamente straks
Vi hjælper dig hele vejen
Alle dine dokumenter samlet ét sted
+275.000 har valgt Legal Desk
100% tilfredshedsgaranti eller pengene retur*
Arvelovens regler for, hvordan dine børn kommer til at arve, gælder som udgangspunkt kun, hvis du ikke har fraveget reglerne ved at oprette et testamente.
Hvis du har oprettet et testamente, hvori du begrænser dine børns arv, kan deres arv maksimalt begrænses til tvangsarven. Det skyldes, at dine børn er tvangsarvinger og derfor skal arve efter dig. Tvangsarven udgør 25 % af den formue, du efterlader dig, og skal deles med halvdelen til din eventuelle ægtefælle og den anden halvdel til deling mellem dine børn.
Hvis du derimod ikke har begrænset dine børns arv gennem oprettelsen af et testamente, er det arvelovens regler der regulerer forholdet. Det indebærer, at dine børn vil arve halvdelen af hele din formue – hvis du har en ægtefælle på dødstidspunktet – mens din ægtefælle vil arve den anden halvdel. Hvis du ikke har en ægtefælle på dødstidspunktet, vil dine børn arve hele formuen, som herefter deles ligeligt mellem børnene. Hvis du kun har ét barn, vil barnet arve hele din formue og dermed være universalarving.
Når dine børn arver ligeligt, betyder det ikke kun, at dine overlevende børn – på tidspunktet for dit dødsfald – arver ligeligt efter dig. Reglen indebærer nemlig også, at de af dine børn, som er afgået ved døden inden dit dødsfald, arver gennem deres børn. Det betyder helt konkret, at dine børnebørn overtager arven fra dine afdøde børn. Situationen kan illustreres gennem følgende eksempel:
Eksempel: Caroline er gift med Carl, og de har sammen tvillingerne Martina og Martin. Martina afgår ved døden i 2015 og efterlader sig to børn. Da Caroline afgår ved døden i 2019, har hun ikke oprettet et testamente, hvorfor hendes efterladte formue på 1.000.000 kr. skal fordeles efter arvelovens regler.
Det betyder, at Carl kommer til at arve 500.000 kr. efter Caroline, og at de resterende 500.000 kr. skal deles mellem Martin og Martinas børn, der træder i hendes sted. Martin vil herefter arve 250.000 kr. efter Caroline, mens Martinas to børn arver 125.000 kr. hver.
Fællesbørn er de børn, som ægtefæller eller ugifte samlevende begge er biologiske forældre til, mens særbørn er de børn, som kun den ene part er biologisk forælder til. Det er kun dine biologiske børn og adoptivbørn, der arver efter dig ifølge arvelovens regler. Dermed arver din ægtefælle eller samlevers børn ikke efter dig uden et testamente.
Hvis du har et ønske om, at dine særbørn skal arve efter dig, skal du altså oprette et testamente. Hvis du ønsker, at de skal arve på lige vilkår med dine egne børn, kan du oprette et ligedelingstestamente.
Et ligedelingstestamente er et testamente, hvor du tilkendegiver, at du ønsker, at alle børnene i familien, herunder både jeres fællesbørn og særbørn, skal arve ligeligt. Oprettelsen af et ligedelingstestamente er således en forudsætning for, at familiens særbørn kan arve på lige fod med dine biologiske børn.
Når du opretter et testamente, kan du være sikker på, at dine ønsker bliver efterlevet. Heri kan du nemlig selv bestemme, hvorvidt fællesbørn og særbarn skal arve ligeligt, om dine børn skal begrænses til deres tvangsarv eller noget helt tredje.
Det vigtigste er, at det er dig, der bestemmer, og med Legal Desk kan du nemt klare det hele hjemmefra ved at udfylde vores intuitive online formular, der guider dig sikkert igennem processen.
Gå i gang med vores formular ved at trykke ‘Lav testamente nu’ nedenfor.
Om du har oprettet et testamente eller ej. Hvis ikke, er det arvelovens regler, der gælder.
Arveloven arbejder med arveklasser, der bygger på familiære relationer. Arveklasserne prioriterer dine nærmeste pårørende, hvor livsarvinger (børn, børnebørn) og ægtefæller er i første arveklasse. Anden arveklasse omfatter dine forældre og herefter dine søskende og deres børn. Tredje arveklasse omfatter dine bedsteforældre og deres børn.
De familiemedlemmer, der er under arveklasse 1, vil have førsteprioritet til arven. Hvis der ikke er nogen i arveklasse 1, vil arven gå videre til arveklasse 2, og så videre.
Tvangsarv er den del af din arv, som automatisk tilfalder dine nærmeste pårørende (herunder børn), uanset hvad der står i dit testamente. Det er derfor ikke muligt at gøre dine børn arveløse, da de har krav på en bestemt andel af arven.
Tvangsarven udgør 25% af den samlede arv. De resterende 75 pct. er friarv, som arvelader frit kan råde over i et testamente.
Hvis du ikke har lavet et testamente, fordeles arven efter arvelovens arveklasser.
Hvis du har børn, arver de halvdelen af din formue, hvis du har en ægtefælle, og hele formuen, hvis du ikke har en ægtefælle.
Hvis der ikke er arvinger i form af ægtefælle, børn eller andre i arvelovens tre arveklasser, tilfalder arven statskassen.
Særbørn er børn, som kun den ene ægtefælle eller samlever er forælder til.
Nej, særbørn arver ikke automatisk efter dig ifølge arveloven, da du ikke er forælder til barnet. Du skal oprette et testamente, hvis du ønsker, at de skal arve.
Et ligedelingstestamente er et testamente, hvor du bestemmer, at både fællesbørn og særbørn skal arve ligeligt efter dig. Særbørn – børn, som du ikke er forælder til – arver nemlig ikke efter dig ifølge arveloven.
Hvis du har børn og ikke har oprettet et testamente, arver din ægtefælle halvdelen af den samlede arv.
Hvis du kun har ét barn og ingen ægtefælle, arver barnet hele din formue og bliver derfor universalarving.