Boafgiftsloven

Hvad er boafgiftsloven?

Boafgiftsloven bestemmer, hvad satserne og beløbsgrænserne er for dødsboer og gaver. Det er blandt andet i boafgiftsloven, at det er beskrevet, hvor meget arv, du kan modtage før, at du skal betale afgift af beløbet. Det er ligeledes boafgiftsloven, der bestemmer reglerne for modtagelse af gaver.

Modtagelse af arv og arveafgift

Boafgiftslovens første afsnit fokuserer på arv, herunder hvem, der er underlagt arveafgift og hvilken procentsats, der skal betales. Der skal som udgangspunkt betales en afgift på 15 pct. til staten af de værdier, som en person efterlader sig. Der er dog undtagelser til denne regel, hvor afgiften kan falde helt ned til 0 pct. og stige helt op til 36,25 pct.

Hvem betaler hvad i arveafgift?

• Ægtefæller og registrerede partnere betaler 0 pct. (ingen arveafgift).

• Den nærmeste familie (børn, børnebørn, stedbørn, ægtefæller til børn, forældre og samlevere) betaler 15 pct. i arveafgift.

• Søskende og andre som ikke falder ind under ovenstående betaler samlet set 36,25 pct. i arveafgift.

Læs mere om, hvem der arver efter dig her

Uanset om du betaler 0 pct. eller 36,25 pct. i arveafgift, så ændrer det ikke på, at det kun er værdier som overstiger bundfradraget på 346.000 kr. (2025), der skal betales afgift af. De første 346.000 kr. er altså fritaget for arveafgift.

Eksempel: Hvis du arver 1.000.000 kr., så trækkes bundfradraget på 346.000 kr. først fra, således at det kun er de resterende 654.000 kr., du skal betale arveafgift af. De 346.000 kr. lægges herefter oven i det beløb, som er tilbage, efter du har betalt arveafgift af de 654.000 kr.

Beregn her, hvor meget du skal betale i arveafgift

Hvad indgår i arven og dermed arveafgiften?

Når du går bort, efterlader du sig som regel et eller andet med en vis værdi. Nogen efterlader sig mange ting såsom bolig, opsparinger og pension, mens andre efterlader sig få ejendele. Lige meget hvad du efterlader dig, er udgangspunkt det samme, nemlig at samtlige ejendele indgår i arven og dermed er genstand for arveafgift. Der er dog undtagelser til dette, som er oplistet her:

• Arv og forsikringer, der tilfalder afdødes ægtefælle.

• Skattepligtige udbetalinger

• Forsikringer udbetalt fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), lovpligtige ulykkesforsikringer og arbejdsgiverbetalte ulykkesforsikringer.

• Forsikringsbeløb som den begunstigede har betalt præmie for.

• Brugs- og indtægtsnydelser

• Arv, legater og forsikringer som tilfalder institutioner, fonde eller foreninger med et almengørende formål.

Har min bopæl betydning?

Din bopæl kan have afgørende betydning i forbindelse med arv. Hvis du går bort og har bopæl i Danmark, er alle de efterladte ejendele afgiftspligtige, men hvis du derimod har bopæl i udlandet, er det kun faste ejendomme i Danmark – og tilbehør hertil – samt formue tilknyttet faste driftssteder i Danmark som bliver afgiftsbeskattet.

Se, hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen.

Hvornår bliver arven udbetalt?

Som udgangspunkt udbetales arv ved en persons død. Der kan dog også uddeles arv både før og længere tid efter en persons død. De to situationer, hvor denne afvigelse fra udgangspunktet kan ske, er ved arveforskud og uskiftet bo. Ved uskiftet bo overtager længstlevende ægtefælle den afdødes del af fællesformuen, hvorefter længstlevende ægtefælle kan leve videre som før ægtefællens død. Der er dog flere betingelser forbundet med at kunne sidde i uskiftet bo. Det kræver blandt andet samtykke fra den afdøde ægtefælles særbørn.

Du kan læse mere og lave forhåndssamtykke til uskiftet bo her

Ved arveforskud kan du enten give eller få udbetalt arv på forhånd, hvis arvelader har midler til dette. Arveforskud er altså en måde, hvorpå du kan hjælpe dine arvinger, hvis én af dem eksempelvis har brug for økonomisk støtte lige nu og her.

Du kan læse mere og lave arveforskud her

Modtagelse af gaver og gaveafgift

Giver du en gave – enten en pengegave eller fysisk genstand – gælder der nogle andre regler end for arv. Gaver kan gives når som helst til hvem som helst, men ligesom ved arv pålægges der i visse tilfælde en afgift – denne kaldes gaveafgift. Du kan dog som udgangspunkt frit give lejlighedsgaver til fødselsdage, jul, barnedåb, bryllupper osv., så længe værdien af gaven ikke er voldsomt høj og dermed overstiger det afgiftsfrie beløb.

Hvem du giver gave til har betydning for, hvor meget, der skal betales i eventuel gaveafgift. Du kan give din nærmeste familie (børn, børnebørn, stedbørn, ægtefæller til børn, forældre og samlevere) gaver til en maks. værdi af 76.900 kr. (2025) pr. person, uden at der pålægges gaveafgift. Hvis gaven overstiger denne grænse, skal modtageren betale 15 pct. i gaveafgift af det overstigende beløb.

Du kan finde de forskellige satser for afgiftsfrie beløb her

Hvis du giver en større gave, kan det være en fordel at lave et gavebrev, hvori du angiver gavens størrelse, og de vilkår den gives under. På den måde kan I også dokumentere, at der er tale om en gave og dermed sikre jer imod myndighedernes eventuelle mistanke ved overførslen af eksempelvis et større pengebeløb.

Få styr på dokumentationen og lav dit gavebrev her

Gaver til personer uden for den nærmeste familie pålægges beskatning for modtageren, hvis gaven er “for stor”. Der er ikke en generel regel for, hvornår gaver er for store, hvorfor det er svært at vurdere selv. Hvis du er i tvivl, kan du kontakte SKAT, som vil hjælpe dig.

Hvordan beregnes værdien, hvis gaven ikke er penge?

Hvis gaven ikke er en pengegave, men derimod et aktiv som eksempelvis en bil, et ur eller lignende, skal værdien af gaven beregnes ud fra handelsværdien på tidspunktet for modtagelsen. Hvis du eksempelvis giver en brugt bil i gave, er det ikke bilens nypris, som udgør afgifts- eller beskatningsgrundlaget, men derimod den værdi, som bilen har på tidspunktet for overdragelsen.

Læs mere om skattefri gaver og rentefrie lån her