Et testamente kan sættes sammen på mange forskellige måder og indeholde flere forskellige bestemmelser. Her kan du læse om nogle af de muligheder, du har med et testamente. Du kan gøre brug af disse muligheder og samtidig spare penge på advokaten med et testamente fra Legal Desk.
Kun 649,-
Inkl. moms
Spar kr. 3.500,-
Ift. traditionel advokat
10 - 15 min.
I reelt tidsforbrug
100% tilfredshedsgaranti eller pengene retur
Testamente
Opret og modtag på 10 minutter
Udfyld og modtag dit testamente straks
Vi hjælper dig hele vejen
Alle dine dokumenter samlet ét sted
+275.000 har valgt Legal Desk
100% tilfredshedsgaranti eller pengene retur*
Legal Desk benyttes af over 275.000 virksomheder, selvstændige, private og samarbejdspartnere!
Kun 649,-
Inkl. moms
Spar kr. 3.500,-
Ift. traditionel advokat
10 - 15 min.
I reelt tidsforbrug
Testamente
Opret og modtag på 10 minutter
Udfyld og modtag dit testamente straks
Vi hjælper dig hele vejen
Alle dine dokumenter samlet ét sted
+275.000 har valgt Legal Desk
100% tilfredshedsgaranti eller pengene retur*
Arveloven bestemmer som udgangspunkt, hvem der arver efter dig, når du dør.
Det kan dog ofte give mening for dig at ændre på lovens udgangspunkt i forhold til hvem, der arver efter dig. En af de mest almindelige begrundelser er, hvis du har en ugift samlever. Da ugifte samlevende ikke har nogen arveret ifølge arveloven, kan det være en god idé at tilgodese sin samlever i et testamente, for på den måde at sikre dem og eventuelle fællesbørn.
Eksempel: Peter har boet sammen med sin samlever Charlotte gennem mange år, og de har ingen børn. Da Peters forældre som udgangspunkt vil arve alt efter ham ifølge arveloven, ønsker Peter at sikre Charlotte i tilfælde af hans død. Han opretter derfor et testamente til fordel for hende. Ved Peters død vil Charlotte herefter arve alt efter Peter.
Der er også en række andre tilfælde, hvor det kan give mening, at ens arv går til andre end dem, som arveloven begunstiger, såsom søskende frem for forældre og lignende.
Du kan også vælge, at en person skal arve hele eller den overvejende størstedel af din efterladte formue. Hvis du vælger dette kaldes denne arving universalarving. Dog kan du ikke bestemme over tvangsarven.
Livsarvinger (børn, adoptivbørn og børnebørn) arver ligeligt ifølge arveloven, hvilket betyder, at f.eks. børn arver lige meget fra deres forældre. Det kan dog være, at du ønsker at ændre dette udgangspunkt, så arven skævdeles mellem børnene. Dette kan opnås ved at oprette et testamente, hvor du begrænser et eller flere af dine børns arv til deres tvangsarv for derved at tilgodese de øvrige børn.
Eksempel: Peter efterlader sig to børn ved sin død, Anne og Bjarne. Peter har dog aldrig haft kontakt til Bjarne og ønsker at begrænse Bjarnes arv mest muligt. Peter opretter derfor et testamente, hvor Bjarne udelukkende skal arve den tvangsarv, han lovmæssigt har krav på. Herefter vil Bjarne udelukkende arve 1/8, mens Anne vil arve de resterende 7/8.
De fleste ægtepar har formuefællesskab (også kaldet delingsformue eller fælleseje), hvilket betyder, at ægtefællernes formuer deles ligeligt imellem dem i tilfælde af separation, skilsmisse eller død.
Med et testamente kan du bestemme, at den arv, du efterlader, bliver særeje. Det kan du gøre på to forskellige måder. Du kan bestemme, at din arv skal være fuldstændigt særeje. Det betyder, at arvingen ikke skal dele sin arv fra dig i tilfælde af, at vedkommende bliver separeret, skilt eller dør fra sin ægtefælle. Du kan også bestemme, at din arv skal være kombinationssæreje. Det betyder, at arven ikke skal deles, hvis din arving bliver separeret eller skilt – men arven bliver delt, hvis din arving dør før sin ægtefælle.
Slip for besværet med at inddrage en advokat og lav selv dit testamente online med Legal Desk. Vi guider dig sikkert igennem vores online formular, så du ender med et juridisk gyldigt testamente, der tager højde for alle dine behov.
Hvis du ikke er sikker på, hvilken form for testamente, du har brug for, kan du starte med at læse mere om de forskellige former for testamente her.
Klik 'Lav testamente nu' for at gå i gang med dit testamente allerede i dag!
Du kan bestemme, hvem der skal arve efter dig, ændre på arvelovens udgangspunkt, skævdele arv mellem arvinger, og bestemme at arv skal være særeje. Du skal dog være opmærksom på, at du ikke kan ændre på tvangsarven.
Tvangsarv er den del af din arv, som automatisk tilfalder dine nærmeste pårørende (ægtefælle og børn), uanset hvad der står i dit testamente. Det er derfor ikke muligt at gøre dine tvangsarvinger arveløse, da de har krav på en bestemt andel af arven.
Tvangsarven udgør 25% af den arv, som arvingen ellers ville have modtaget ifølge arveloven. De resterende 75 pct. er friarv, som arvelader frit kan råde over i et testamente.
Arveloven arbejder med arveklasser, der bygger på familiære relationer. Arveklasserne prioriterer dine nærmeste pårørende, hvor livsarvinger (børn, børnebørn) og ægtefæller er i første arveklasse. Anden arveklasse omfatter dine forældre og herefter dine søskende og deres børn. Tredje arveklasse omfatter dine bedsteforældre og deres børn.
De familiemedlemmer, der er under arveklasse 1, vil have førsteprioritet til arven. Hvis der ikke er nogen i arveklasse 1, vil arven gå videre til arveklasse 2, og så videre.
Hvis du ikke har lavet et testamente, fordeles arven efter arvelovens arveklasser. Hvis der ikke er arvinger i de tre arveklasser, tilfalder arven statskassen.
Som udgangspunkt er det ikke muligt at gøre sine børn arveløse. De har altid ret til tvangsarven. Det er kun muligt, hvis barnet selv frasiger sig tvangsarven i et arveafkald.
Ugifte samlevende er ikke berettiget til tvangsarv efter arveloven. Der er derfor mulighed for at oprette et testamente for ugifte samlevende – du kan læse mere om dette her.
En universalarving er en person, der arver hele eller den overvejende størstedel af din efterladte formue.
Ja, du kan oprette et testamente, hvor du begrænser et eller flere af dine børns arv til deres tvangsarv og dermed tilgodeser de øvrige børn.
At gøre arv til særeje betyder, at arven ikke skal deles med arvingens ægtefælle i tilfælde af separation, skilsmisse eller død.
Der findes bl.a. fuldstændigt særeje og kombinationssæreje. Arv som fuldstændigt særeje deles ikke ved separation, skilsmisse eller død. Arv i form af kombinationssæreje deles ikke ved separation eller skilsmisse, men arven bliver delt, hvis arvingen dør før sin ægtefælle.