Support har åbent man. - tors. kl. 10.00 - 15.00. Chatten er åben 9 - 16.30 | kontakt@legaldesk.dk | Tlf. 93 87 78 89
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk
Testamente
dit dokument oprettes ...
10 - 15
Det tager 10 - 15 i reelt tidsforbrug

Livsarvinger

Livsarvinger er dine efterkommere og udgør sammen med din ægtefælle dine tvangsarvinger. Dine livsarvinger vil arve hele din formue efter dig, hvis du ikke har begrænset deres arv ved at oprette et testamente og ikke efterlader dig en ægtefælle. Vi gennemgår her, hvem dine livsarvinger er og reglerne herfor. Husk du selv kan bestemme, hvordan din arv skal fordeles med et testamente fra Legal Desk.

Hos LegalDesk

Pris: 649,-

Inkl. moms

Traditionel advokat

Spar kr. 3.500,-

Ift. traditionel advokat

Tidsforbrug

10 - 15 min.

I reelt tidsforbrug

Indholdsfortegnelse

Hvem er livsarvinger?

Dine livsarvinger er dine børn, børnebørn, oldebørn, tipoldebørn m.v. Med andre ord er dine livsarvinger de personer, der arver efter dig, som dine efterkommere. Dine livsarvinger udgør sammen med din ægtefælle dine tvangsarvinger, hvilket betyder, at de ifølge arveloven skal arve tvangsarv efter dig, og at du ikke kan forhindre dem i at arve en vis andel af den samlede arv ved at oprette et testamente.

Når du opretter dit testamente med Legal Desk, kan du være sikker på, at der bliver taget højde for dine livsarvinger.

Tvangsarv

Dine tvangsarvinger, herunder din ægtefælle og dine livsarvinger, er berettiget til samlet set at arve 25 % af din efterladte formue – også kaldt tvangsarven. De 25 % fordeles med halvdelen til din ægtefælle og den anden halvdel til dine livsarvinger. De livsarvinger, der er først i rækken til at arve efter dig, er dine børn. Det er kun, hvis du overlever et eller flere af dine børn, at deres børn – altså dine børnebørn – vil overtage retten til at arve.

Hvis du ingen livsarvinger har, vil hele tvangsarven tilfalde din ægtefælle. Hvis du ingen ægtefælle har, vil hele tvangsarven tilfalde dine livsarvinger. Dette gælder kun, hvis du ved testamente har besluttet, at dine tvangsarvingers arv skal begrænses til tvangsarv.

Hvis ikke, vil din ægtefælle og dine livsarvinger dele hele din formue med halvdelen til ægtefællen og halvdelen til livsarvingerne. Hvis du ingen livsarvinger har, vil hele formuen tilfalde din ægtefælle, mens hele formuen vil tilfalde din livsarvinger, hvis du ikke efterlader dig en ægtefælle.

Legale arvinger

Det er udelukkende dine biologiske og adopterede børn, der er dine legale arvinger, altså dine livsarvinger og tvangsarvinger. Det betyder, at din ægtefælle eller samlevers børn – som du ikke er biologisk forælder til – og dine plejebørn – som du har fået tildelt forældremyndighed over – ikke er dine livsarvinger eller tvangsarvinger. Da de dermed ikke er dine legale arvinger, så vil de ikke arve efter dig, medmindre du opretter et testamente og tilvælger dette.

Hvad er arveklasser?

Hvis du ikke har oprettet et testamente, der beskriver, hvordan din formue skal fordeles ved dit dødsfald, vil formuen blive fordelt efter arvelovens regler. Disse regler medfører, at arven først og fremmest skal tilfalde personerne i den første arveklasse. Hvis du ikke efterlader dig nogen i den første arveklasse, vil arven tilfalde de berettigede i anden arveklasse osv.

  1. Arveklasse: Den første arveklasse består af din ægtefælle og dine livsarvinger. Dine livsarvinger er som tidligere nævnt dine børn, børnebørn, oldebørn osv. Det er kun, hvis ét af dine børn går bort før dig, at dine børnebørn vil arve i barnets sted osv.

  2. Arveklasse: Den anden arveklasse er dine forældre og herefter dine søskende. Dine forældre er berettigede til at arve først, hvor halvdelen fordeles mellem hver forælder. Hvis én eller begge af dine forældre ikke overlever dig, vil deres øvrige børn – altså dine søskende – arve i deres sted. Hvis dine søskende heller ikke overlever dig, vil arven tilfalde deres børn – altså dine nevøer og/eller niecer. 

  3. Arveklasse: Den tredje arveklasse består af dine bedsteforældre og herefter dine mostre, fastre, farbrødre og morbrødre. Dine bedsteforældre på hver forælders side vil arve ligeligt, og hvis én af dine bedsteforældre ikke overlever dig, vil deres børn – altså dine mostre, fastre, farbrødre og morbrødre arve i deres sted. Hvis dine bedsteforældres børn ikke overlever dig, vil deres børn – altså dine fætre og kusiner – ikke arve i deres sted.

Hvis du ikke har nogen arvinger i nogen af arveklasserne

Hvis du ikke efterlader dig nogen overlevende arvinger i nogen af arveklasserne, og du ikke har oprettet et testamente, hvor du eksempelvis testamentere din formue til en ven eller velgørenhed, vil din efterladte formue tilfalde staten.

Vælg selv, hvordan din arv skal fordeles med Legal Desk

Du kan selv bestemme, hvordan din arv skal fordeles, hvis du opretter et testamente. Du er naturligvis stadig nødt til at tage højde for tvangsarv og livsarvinger, men hvis du opretter dit testamente med Legal Desk, kan du være sikker på, at det bliver gjort rigtigt.

Udfyld blot vores formular, betal og modtag straks dit færdige testamente. Det eneste, du herefter skal gøre, er at bestille en tid hos notaren, hvor du kan få det underskrevet. Her skal du være opmærksom på, at notaren vil opkræve en retsafgift på 300 kr.

Du kan starte på formularen allerede nu ved at trykke ‘Lav testamente nu nedenfor.

Testamente

Tag kontrol over din arv

Få styr på papirarbejdet på 10 minutter

Udfyld og modtag straks

Vi hjælper dig hele vejen

100% tilfredshedsgaranti

Mere end 230.000 tilfredse kunder

Kun 649,-

Inkl. moms

Lav testamente nu

Spar 3.500,- ift. traditionel advokat