Support har åbent mandag til fredag kl. 10.00 - 15.00.
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

15. april 2024

Goodwill

Godt omdømme, trofast kundekreds og et velkendt brand er alt sammen noget, der skaber værdi for en virksomhed. Denne form for værdi kaldes for goodwill, men får i realiteten først betydning, hvis en virksomhed skal sælges. Læs mere om goodwill i denne artikel.

Hvad er goodwill?

Goodwill er den oparbejdede merværdi i en virksomhed, der blandt andet stammer fra virksomhedens omdømme, popularitet, brand, varemærke, netværk, viden og lignende. Sagt med andre ord er goodwill altså den værdi, der udelukkende er tilknyttet virksomhedens navn og brand og dermed ikke er relateret til virksomhedens indtjening.

Det specielle ved goodwill er, at denne værdi ikke direkte fremgår i årsregnskabet, men stadig anses som værende et aktiv af ukendt værdi. Der er således tale om en uhåndgribelig og unik værdi, der ikke kan købes for kroner og ører, medmindre virksomheden bliver opkøbt af en anden virksomhed, hvorefter goodwill naturligvis følger med i handlen.

Goodwill ved salg af virksomhed

Goodwill bliver først relevant at tage stilling til, når en virksomhed skal sælges eller der skal ske et generationsskifte. I sådanne tilfælde skal der nemlig ske en værdiansættelse af virksomheden, hvor goodwill er et afgørende element for den endelige pris. Goodwill udgør altså en merværdi for virksomheden, som en køber skal betale i tillæg til den værdi, der kan beregnes på baggrund af virksomhedens aktiver og passiver.

Sagt på en anden måde betaler køber et ekstra beløb for at få adgang til den oparbejdede værdi, der allerede er tilknyttet den opkøbte virksomheds navn, da goodwill kan hjælpe med at skabe et positivt afkast fremadrettet.

Hvordan fremgår goodwill af et regnskab?

I et årsregnskab ses goodwill på balanceregnskabet under anlægsaktiverne, nærmere bestemt under de immaterielle anlægsaktiver. At goodwill er et immaterielt aktiv betyder, at det er et aktiv, der ikke er til at føle på i modsætning til eksempelvis materielle anlægsaktiver såsom maskiner, ejendomme, inventar og lignende.

Selvom goodwill hører under virksomhedens aktiver, skal værdien af goodwill ikke angives i et regnskab, medmindre du ejer en virksomhed, der har opkøbt en anden virksomhed og dennes goodwill. Grunden til at goodwill som udgangspunkt ikke skal angives i regnskabet er, at tallet ikke har nogen regnskabsmæssig betydning.

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen.

Hvordan beregnes goodwill?

Da goodwill som udgangspunkt ikke er noget, du køber, er det et svært tal at beregne. Som tidligere nævnt er det heller ikke nødvendigt at beregne din virksomheds goodwill, medmindre du skal sælge virksomheden. I en sådan situation vil den typiske fremgangsmåde være at få hjælp fra en uafhængig revisor eller ekspert, der har erfaring med at fastsætte goodwill.

Overdragelse af goodwill

Ejer du en virksomhed med oparbejdet goodwill, er den eneste måde at overdrage dette på ved at sælge virksomheden. På den måde erhverver køber rettighederne til din virksomheds navn, produkter, varemærker, viden osv. til gengæld for, at du modtager et vederlag for salget. Som sælger mister du herefter den goodwill, du har oparbejdet i virksomheden, da denne er tilknyttet virksomhed.

Sælger du din virksomhed, og den oparbejdede goodwill, bliver du beskattet af det modtagne beløb. Som køber skal købesummen af den erhvervede goodwill angives på balanceregnskabet under goodwill, hvorefter du kan afskrive dette beløb, på samme måde som du kan afskrive andre aktiver.

Overdrag din virksomhed med Legal Desk

Husk du kan oprette aftale om virksomhedsoverdragelse gennem Legal Desk på kun 20 minutter. Det gør du ved at udfylde vores formular, hvor dine svar på spørgsmålene vil blive brugt til at skabe det endelige dokument.

Klik her for at læse mere