20. september 2023
Udgangspunktet er klart – du hæfter ikke for din ægtefælles gæld. Har din ægtefælle gæld, er du altså ikke tvunget til at betale af på den, ligesom din ægtefælles kreditorer heller ikke kan tage udlæg i din formue. Der gælder dog også visse undtagelser, som du kan læse mere om her.
Som ægtepar har I automatisk formuefællesskab, også kendt som fælleseje eller delingsformue, hvis ikke andet fremgår af en ægtepagt. Selvom I har formuefællesskab, ændrer det ikke ved, at I som udgangspunkt ikke hæfter for hinandens personlige gældsforpligtelser.
Har I formuefællesskab, hæfter I således hver især for jeres respektive gæld med jeres egen del af den fælles formue og det eventuelle særeje. Det er uden betydning, om gælden er oparbejdet før eller efter, at I er blevet gift. Der gælder dog to undtagelser til dette udgangspunkt, som du kan læse mere om i det følgende.
Har du tilkendegivet, at du vil hæfte solidarisk for din ægtefælles gæld, vil udgangspunktet om, at ægtefæller ikke hæfter for hinandens gæld blive tilsidesat. En tilkendegivelse kan eksempelvis ske ved, at du har stillet kaution for din ægtefælles optagelse af et lån eller lignende gældsforpligtelser. Hæfter du solidarisk for din ægtefælles gæld, betyder det, at din ægtefælles kreditorer har ret til at tage udlæg i din andel formuen, hvis gældsforpligtelsen misligholdes.
Har din ægtefælle gæld til det offentlige, eksempelvis SKAT, kan du risikere at hæfte for denne gæld. For at komme til at hæfte for din ægtefælles offentlige gæld, skal flere kriterier være opfyldt. For det første skal gælden være oparbejdet under jeres ægteskab, altså i vielsesåret eller senere, hvorfor tidligere skattegæld ikke kan opkræves af dig. For det andet skal gælden være forsøgt inddrevet hos din ægtefælle, før myndighederne kan gå videre til dig.
I tilfælde af separation, skilsmisse eller død, kan du risikere indirekte at hæfte for din ægtefælles gæld. For at forstå, hvordan dette hænger sammen, er det nødvendigt først at forklare, hvordan bodeling foregår.
Har I formuefællesskab, skal der i tilfælde af separation, skilsmisse eller død ske en deling af fællesboet, altså en bodeling af det, som I ejer sammen. Fællesboet bliver indledningsvist delt i to lige stor halvdele, som I hver især ejer. Herefter medregnes jeres respektive aktiver og passiver, herunder eksempelvis personlig gæld, som enten kan gøre bodelen større eller mindre. Når begge jeres bodele er blevet opgjort, skal I dele jeres bodel med den anden ægtefælle.
Det er nu, at den indirekte hæftelse kommer ind i billedet. Hvis din ægtefælle har gæld, bliver denne nemlig fratrukket vedkommendes del af boet, hvorfor bodelens værdi forringes. Dette betyder, at der bliver mindre til deling mellem jer. Har du for eksempel ingen gæld, og din bodel – i modsætning til din ægtefælles – derfor ikke forringes, skal du stadig dele hele din bodel med din ægtefælle, uanset hvor unfair det end måtte være.
En bodel kan aldrig være lavere end 0, hvorfor du altså ikke hæfter for din ægtefælles gæld. Hvis den gældsatte ægtefælles bodel forringes, modtager du dog mindre fra deres bodel, end hvad de modtager fra dig, hvis du samtidig er gældfri – deraf den indirekte hæftelse.
Eksempel: Du og din ægtefælle skal skilles og har en fælles formue på 6 millioner kr. Formuen deles i to, så hver jeres bodel udgør 3 millioner kr. Din ægtefælle har en gæld på 2 millioner kr, som fratrækkes deres bodel, hvorefter der er 1 million kr. tilbage til deling med dig. Da du ikke har nogen gæld, skal du derimod dele hele din andel på 3 millioner kr. med din ægtefælle. På denne måde hæfter du således indirekte for din ægtefælles gæld, da din andel af formuen også bliver væsentligt forringet.
Du kan heldigvis undgå at havne i ovenstående situation ved at oprette en ægtepagt om særeje. Ved at oprette en ægtepagt, sikrer I begge, at jeres respektive ejendele og værdier ikke skal deles med den anden ægtefælle i tilfælde af skilsmisse, separation og død. Har din ægtefælle gæld, vil en ægtepagt dermed også betyde, at du ikke indirekte bliver påvirket af denne gæld ved en eventuel skilsmisse.