Hvad er fælleseje?
Fælleseje er den mest almindelige formueordning, der som udgangspunkt gælder for alle, som bliver gift – rent juridisk er begrebet fælleseje dog sidenhen blevet erstattet af formuefællesskab, der dækker over det samme. Det betyder, at du og din ægtefælle allerede har opnået fælleseje, da I blev gift, medmindre I aktivt har fravalgt det gennem en ægtepagt.
Vi ved godt, at det ikke er særligt romantisk at tale om formueforhold, når der skal indgås ægteskab, men det er alligevel rart at have styr på, så der ikke opstår uenigheder på sigt. I kan nemt og hurtigt oprette en ægtepagt med Legal Desk, som I kan udfylde sammen hjemmefra, hvor I bliver enige om, hvordan jeres formueforhold skal se ud.
Mange tror fejlagtigt, at fælleseje betyder, at I som ægtefæller “ejer” alting sammen, men det betyder i virkeligheden, at I skal dele jeres værdier ligeligt, hvis jeres ægteskab ophører. Fællesejet kan ophøre enten ved, at I går fra hinanden, eller at én af jer afgår ved døden. I ejer altså stadig hver især alle de ting, som I har bragt med ind i ægteskabet, og de ting som i erhverver efter, at I er blevet gift, når I har fælleseje.
Alle jeres individuelle ejendele og værdier kaldes en bodel. Som ægtefælle kan du frit råde over din bodel og behøver altså som udgangspunkt ikke (rent juridisk) at få en tilladelse af din ægtefælle, før du f.eks. sælger dine ejendele. Undtagelsen til denne regel er, hvis du råder over din bodel således, at det kommer din ægtefælle væsentligt til skade økonomisk – eksempelvis hvis du forærer dine ejendele væk inden en skilsmisse, så din ægtefælle ikke modtager noget ved bodeling. Du er også begrænset i din adgang til at råde over jeres fælles bolig og indbo uden samtykke fra din ægtefælle, selvom du er ejeren.
Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at din frie rådighed over din bodel også betyder, at du alene hæfter for din egen gæld. Det betyder, at dine kreditorer ikke kan forlange din gæld betalt af din ægtefælle og omvendt. Når det gælder fællesprojekter såsom køb af fælles bolig, er det derfor en god idé at stifte gælden sammen, så banken kan kræve gælden betalt af jer begge.
Hvornår ophører fælleseje?
Fælleseje ophører som sagt, hvis I går fra hinanden (ved separation eller skilsmisse), eller en af jer afgår ved døden. Som undtagelse kan du eller din ægtefælle fastholde fællesejet i uskiftet bo, hvis én af jer dør.
Bodeling
Når fællesejet ophører, sker der bodeling. Ved bodeling skal hver af jeres bodele opgøres og herefter deles ligeligt (medmindre der er særeje på noget) mellem jer. Det betyder f.eks. ved skilsmisse, at I som udgangspunkt hver især går fra ægteskabet med en lige stor formue. Den formue I har efter bodelingen, kaldes jeres “boslod”. Ophører jeres fælleseje ved dødsfald, går den afdødes boslod til dødsboet.
Hvad gør jeg, hvis vi ikke vil have fælleseje?
Hvis I ikke ønsker fælleseje – eller vil have nogle ejendele, såsom en virksomhed, en bolig, en bil eller lign., undtaget fra fællesejet, så det udelades fra bodeling – skal I oprette en ægtepagt med særeje. Dette kan gøres på flere måder, hvor de mest udbredte ægtepagter er ægtepagt med fuldstændigt særeje og ægtepagt med kombinationssæreje.
Lav din ægtepagt online med Legal Desk
Du kan lave din helt egen ægtepagt med Legal Desk på kun 10 minutter. Du sparer altså tid, penge og besværet ved at gå til en advokat. Vores ægtepagter er 100 % juridisk gyldige.
Alt hvad du skal gøre er at udfylde vores formular, hvorefter du straks modtager dit dokument – klar til at blive tinglyst.
Du kan enten læse vores guide til, hvordan du tinglyser din ægtepagt, eller du kan lade os klare det for dig med vores tinglysningsservice.