Support har åbent mandag til fredag kl. 10.00 - 15.00.
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

17. juli 2024

Kan man gøre sin ægtefælle arveløs ved særeje?

Når du og din ægtefælle indgår et ægteskab, er det ikke nødvendigvis med et ønske om, at hver jeres formue skal slås sammen til én samlet formue. Dette kan undgås ved at oprette en ægtepagt om særeje, men medfører en ægtepagt om særeje også, at I ikke arver efter hinanden? Det korte svar er nej. Læs mere om, hvordan særeje påvirker arv her.

Hvordan arver ægtefæller hinanden?

Ægtefæller arver hinanden enten fuldstændigt eller delvist, hvilket afhænger af, om I har oprettet ægtepagt og/eller testamente. Har I hverken oprettet ægtepagt eller testamente, bliver jeres respektive formuer slået sammen til én – dette kaldes formuefællesskab, og denne formue råder I begge over. I tilfælde af din ægtefælles død får du som længstlevende halvdelen af formuefællesskabet, mens den resterende del (afdødes del) bliver genstand for arv.

Efterlader den afdøde ægtefælle sig børn eller andre livsarvinger, skal arven deles ligeligt mellem jer, så halvdelen går til dig, og den anden halvdel deles mellem den afdøde ægtefælles livsarvinger. Hvis din afdøde ægtefælle kun efterlader sig dig, er du berettiget til hele arven.

Hvis I opretter en ægtepagt

Ved oprettelse af en ægtepagt, har I mulighed for at holde jeres formuer adskilt fra hinanden, således at de ikke slås sammen til formuefællesskab. Du kan oprette to forskellige typer ægtepagt – enten kombinationssæreje eller fuldstændig særeje.

Ved kombinationssæreje holdes jeres formuer adskilt så længe, at I begge er i live – og også i tilfælde af skilsmisse og separation. Ved død vil situationen dog være anderledes, da afdødes formue her bliver til formuefællesskab, mens længstlevende ægtefælles formue bliver til fuldstændigt særeje. Når afdøde ægtefælles formue bliver til formuefællesskab, betyder det, at du ejer halvdelen af denne, mens den resterende del af afdødes formue er genstand for arv.

Ved fuldstændig særeje holdes jeres formuer adskilt uanset hvad – og også i tilfælde af død. Din afdøde ægtefælles formue bliver altså ikke til formuefællesskab, men forbliver særeje. Dermed bliver hele formuen genstand for arv, som enten fordeles efter arveloven eller et testamente, hvis afdøde har oprettet et.

Læs mere om, hvem der arver dit særeje, når du dør her.

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen.

Kan jeg gøre min ægtefælle arveløs ved særeje?

Din ægtefælle er tvangsarving til dig, hvorfor din ægtefælle altid vil være berettiget til at arve efter dig – det gælder, uanset om I har ægtepagt med fuldstændigt særeje og/eller et testamente. Hvis du ønsker, at din ægtefælles skal arve mindst muligt, skal I lave en ægtepagt med fuldstændigt særeje samt et testamente, hvor du testerer mest muligt til dine livsarvinger eller andre personer.

Lav ægtepagt med fuldstændig særeje her.

Du kan også nemt lave dit testamente her.

Fuldstændigt særeje sikrer din formue mod at blive til formuefællesskab ved din død, mens et testamente sikrer, at arven ikke fordeles efter arvelovens regler. Uden et testamente vil din ægtefælle være berettiget til enten hele eller halvdelen af din arv. Du kan med et testamente begrænse din ægtefælles arv til enten 25 % eller 12,5 %, hvis du også efterlader dig livsarvinger. Det betyder, at det laveste, du kan begrænse din ægtefælle til, er 12,5 %, men det er kun muligt, hvis du også efterlader dig f.eks. børn eller børnebørn. 

Den eneste undtagelse

Der findes ikke en måde, hvorpå du selv kan gøre din ægtefælle arveløs, men det er dog muligt for din ægtefælle selv at lave et arveafkald. Ved arveafkald fraskriver din ægtefælle sig enhver ret til at arve efter dig – inklusiv tvangsarv. Det kan f.eks. være aktuelt, hvis begge ægtefæller er meget velhavende og derfor ønsker, at deres børn skal arve så meget som muligt.

Du kan læse mere og lave et arveafkald med Legal Desk her.

Bestem over jeres arveforhold med en ægtepagt

Uanset om I opretter en ægtepagt med fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje, vil længstlevende ægtefælle altid skulle modtage tvangsarv, hvorfor de aldrig vil risikere at blive gjort arveløse.

I kan dog selv bestemme, hvorvidt arven skal fordeles ligeligt mellem længstlevende ægtefælle og livsarvinger (fuldstændigt særeje), eller om længstlevende ægtefælle skal have en arvemæssigt fordel (kombinationssæreje).

Du kan nemt og hurtigt lave begge typer ægtepagt med Legal Desk.