Hvornår skal vi lave en ægtepagt?

Hvad er en ægtepagt?

En ægtepagt er en juridisk bindende skriftlig aftale, hvor ægtefæller tager stilling til vigtige økonomiske spørgsmål. Ægtepagten giver ægtefællerne mulighed for at fastlægge regler og betingelser for formueforhold, herunder arv, gæld og andre økonomiske forhold i ægteskabet.

Ægtepagt om særeje

En ægtepagt om særeje er en skriftlig aftale mellem to ægtefæller. Aftalen bestemmer, at der ikke skal gælde delingsformue i ægteskabet, som I ellers automatisk får, når I gifter jer. Formuefællesskab betyder kort sagt, at I som ægtefæller skal dele jeres formuer i tilfælde af separation, skilsmisse eller død. Hvis I som ægtefæller ikke ønsker dette, kan I helt eller delvist ophæve denne betingelse med en ægtepagt om særeje.

Ægtepagter kan laves både før og efter ægteskabet indgås, men...

Der er ingen regler for, hvornår en ægtepagt skal laves. Det betyder, at en ægtepagt både kan laves og indgås før eller efter I er blevet gift. Derfor er ægtepagtens gyldighed den samme, uanset hvad I vælger. Dog skal I være opmærksomme på, at det kan være “nemmere” at indgå en ægtepagt inden ægteskabet.

Hvornår skal vi lave en ægtepagt?

Da I automatisk får formuefællesskab, når I gifter jer, kan det være risikabelt at vente med at lave en ægtepagt til efter ægteskabets indgåelse.

Eksempel:
Trine og Jonas skal giftes, de aftaler på forhånd, at de vil lave en ægtepagt om særeje, når de er indgået i ægteskabet. Da de er blevet gift ombestemmer Jonas sig dog omkring at indgå en ægtepagt og selvom Trine ønsker en ægtepagt om særeje, er Trine tvunget til at have formuefællesskab.

Det er nemlig kun en skriftlig og tinglyst ægtepagt, der vil være gyldig. Konsekvensen vil herefter være, at I begge vil være tvunget til at fortsætte med at have formuefællesskab og jeres respektive formuer skal deles i tilfælde af separation, skilsmisse og død, selvom den ene nødvendigvis ikke ønsker dette.

Hvis I ønsker, at der skal gælde særeje i jeres ægteskab, vil vi anbefale, at ægtepagten bliver udarbejdet, underskrevet og tinglyst inden I gifter jer. I sikrer herved, at I får taget stilling til formueordningen i jeres ægteskab og at der er enighed om denne.

Hvis I gerne vil lave en ægtepagt før ægteskabet, men den ene eller begge af jer skifter navn i forbindelse med, at I bliver gift, er dette ikke noget problem. I en ægtepagt er begge parter angivet med CPR-nr., så I kan trygt anvende de navne, I har på tidspunktet for underskriften af ægtepagten. I kan nemlig altid identificeres ved jeres CPR-nr. og derfor vil et efterfølgende navneskift ikke påvirke gyldigheden af aftalen.

Ægtepagten kræver enighed

Da en ægtepagt er en aftale, kræves det (som ved alle andre typer af aftaler), at der er enighed mellem parterne. Det er altså ikke nok, at den ene ægtefælle eksempelvis ønsker særeje i ægteskabet. Begge ægtefæller skal være enige herom og indgå en skriftlig (og tinglyst) ægtepagt for, at ønsket bliver en realitet.

Lav en ægtepagt online med Legal Desk

Med Legal Desk kan I nemt selv oprette en ægtepagt, uanset om I ønsker en ægtepagt med fuldstændigt særeje eller en ægtepagt med kombinationssæreje. I skal blot udfylde en online web formular, hvori I vælger hvilken slags I ønsker, betale for ægtepagten og derefter er den klar til at blive underskrevet af jer begge samt tinglyst. 

I har mulighed for at tilkøbe Legal Desk tinglysningsservice i forbindelse med, at I udarbejder jeres ægtepagt, så ordner vi det hele for jer, eller I kan tinglyse ægtepagten selv. Uanset hvad I vælger, skal I være opmærksomme på, at det koster en tinglysningsafgift på 1.850 kr.