Skilsmisse

Hvordan forløber en skilsmisse?

Rent juridisk er en skilsmisse den endelige opløsning af jeres ægteskab. Hvordan din skilsmisse vil forløbe kan være svært at forudsige. Nogen er simple, mens andre kan trække i langdrag. Skilsmisseprocessen afhænger af forskellige forhold, som vi vil forsøge at belyse nedenfor. Indledningsvis skal du tage stilling til, om du og din ægtefælle har fællesbørn under 18 eller ikke og gå til det afsnit i artiklen, der passer på jer. Svaret har nemlig afgørende betydning.

Se, hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen. 

I har fællesbørn under 18 år

Har I fællesbørn og ønsker skilsmisse, er der tre måder, hvorpå dette kan ske:

1. Direkte skilsmisse med refleksionsperiode

2. Skilsmisse med separation

3. Skilsmisse efter særlige grunde.

1. Direkte skilsmisse med refleksionsperiode

Med dette menes, at både du og din ægtefælle skal være enige om, at I vil skilles – ikke at I nødvendigvis brænder for det, men at I i hvert fald accepterer det. Refleksionsperioden går ud på, at I hver især får en tænkepause på tre måneder, hvor I alene eller sammen med andre kan overveje hele situationen. Perioden er pligtig af hensyn til jeres børn. 

I løbet af refleksionsperioden skal I begge igennem et ca. 30 minutters digitalt kursus, hvor I lærer at håndtere konflikter og hvordan I hjælper børnene gennem skilsmissen. Efter periodens udløb skal I endeligt bekræfte, om I vil blive sammen eller fortsat vil skilles. 

2. Skilsmisse med separation

Skilsmisse med separation kræver ikke enighed mellem dig og din ægtefælle. Her ansøger du/I om separation, så I kan få en tidsperiode, hvor I kan tænke situationen igennem. En separationsperiode varer 6 måneder, hvorefter I kan blive skilt. Ønsker du/I at blive skilt inden periodens udløb, så skal I stadig igennem en refleksionsperiode, gennemføre et digitalt kursus og herefter bekræfte beslutningen ligesom ved direkte skilsmisse med refleksionsperiode.

3. Skilsmisse efter særlige grunde

I visse tilfælde kan en skilsmisse gennemføres uden, at I skal igennem en refleksions- eller separationsperiode, og uden din ægtefælle behøver være enig. Dette gælder ved: utroskab, vold (også psykisk), seksuelle overgreb, bigami, børnebortførelse eller hvis I har været adskilt i to år grundet uenighed. Vælger du at ansøge om skilsmisse på baggrund af en af disse tilfælde, skal du kunne bevise eller sandsynliggøre, at det reelt passer.

I har ikke fællesbørn under 18 år

Hvis I ønsker skilsmisse og ikke har fællesbørn, er processen lidt mere simpel. I denne situation har I to muligheder:

1. Direkte skilsmisse

2. Skilsmisse med separation.

1. Direkte skilsmisse

Ved direkte skilsmisse skal I begge være enige om, at I vil skilles, men også enige om vilkårene for skilsmissen. Disse vilkår kan f.eks. være, hvem der skal blive boende i et eventuelt lejemål eller om der skal ydes ægtefællebidrag. Hvis I ikke er enige om vilkårene, skal I til forhandlingsmøde med Familieretshuset.

2. Skilsmisse med separation

Skilsmisse med separation betyder, at I først har en “prøveperiode” væk fra hinanden, inden I tager en beslutning om, hvorvidt I vil skilles. I behøver ikke være enige for at ansøge om skilsmisse med separation. Separationsperioden varer 6 måneder, hvorefter i kan blive skilt, uanset om modparten er enig. Hvis én af jer derimod ønsker at blive skilt midt i perioden, kræver det enighed fra jer begge.

Hvordan ansøger jeg om skilsmisse?

Du kan sende din ansøgning om separation eller skilsmisse online på Borger.dk. Her skal du blot bruge dit Nem-ID og derefter udfylde ansøgningen som derefter sendes til Familieretshuset, som behandler ansøgningen. Det koster et lovpligtigt gebyr på 825 kr. (2024) at ansøge, og hvis I også skal have vilkårsforhandling, koster det yderligere 2.150 kr. (2024).

Hvordan fordeles vores ejendele? 

Når I er gift, er jeres respektive ejendele som udgangspunkt fælleseje, altså slået sammen til én fælles formue (formuefællesskab). Ved skilsmisse betyder det, at den fælles formue bliver fordelt ligeligt mellem jer, også selvom I ikke havde lige store formuer inden ægteskabet. Dette kan virke urimeligt, hvorfor det er muligt at undgå dette, inden en skilsmisse står for døren.

Ofte har ægtefællerne dog lavet en ægtepagt, som er en fælles erklæring om, hvordan ejendelene skal fordeles ved skilsmisse, separation og død. Det kan f.eks. være en ægtepagt med fuldstændigt særeje, hvor I holder jeres ejendele uden for ægteskabet, så de ikke skal deles med modparten, uanset hvad der sker. Alternativt kan det være en ægtepagt med kombinationssæreje, hvor I stadig holder jeres ejendele uden for ægteskabet, men kun I tilfælde af skilsmisse og dermed ikke ved dø, hvor længstlevende ægtefælle vil blive begunstiget.

Du kan læse mere om de forskellige former for særeje her

Lav en ægtepagt, før I bliver skilt

Ægtepagter er sjældent det mest romantiske at tale om, men hvis I ender med at gå fra hinanden, er det en stor fordel, hvis I på forhånd har lavet en ægtepagt. I kan også sagtens lave en ægtepagt, efter I er blevet enige om at gå fra hinanden. Det vigtigste er, at I gør det før, at I rent juridisk bliver skilt.

Hvis I gerne vil gøre det nemt og billigt, så kan I få det hurtigt overstået med Legal Desk. Så kan I gøre det hjemmefra uden brug af advokat. Når I går i gang med vores formular, får I undervejs mulighed for at vælge lige netop den type særeje, som passer til jer.

Lav ægtepagt med fuldstændigt særeje her.

Lav ægtepagt med kombinationssæreje her.