12. oktober 2023
Når et dødsfald skal anmeldes, sker det i praksis ved, at du udfylder en dødsanmeldelse. Dette skal ske efter udstedelsen af en dødsattest og senest 2 dage efter, at den pågældende afgik ved døden. Læs denne artikel for at lære mere om, hvordan et dødsfald anmeldes.
Når en person afgår ved døden, skal dødsfaldet anmeldes til kirkekontoret i afdødes bopælssogn. Dette skal ske senest 2 dage efter dagen, hvorpå vedkommende afgik ved døden. Du anmelder i praksis dødsfaldet ved at udfylde en dødsanmeldelse – dette er en særlig blanket, som indeholder oplysninger omkring den afdøde og vedkommendes begravelse. Inden dødsfaldet kan anmeldes til kirkekontoret, skal der udstedes en dødsattest.
En dødsattest er et juridisk dokument, som bekræfter, at en specifik person er afgået ved døden. Den skal udfyldes af lægen, som har synet liget og konstateret, at den pågældende er afgået ved døden. Vedkommendes dødsfald kan som tidligere nævnt ikke anmeldes til kirkekontoret, før der er blevet udstedt en dødsattest, som bekræfter, at den pågældende rent faktisk er død. Dertil kommer, at dødsattestens udstedelse også er en forudsætning for, at der kan afholdes bisættelse og begravelse.
Når du skal anmelde dødsfaldet til kirkekontoret, er der er en række dokumenter, som du skal medbringe. Du skal først og fremmest medbringe dødsattesten. Derudover skal du også medbringe følgende:
Afdødes personnummer samt eventuelt afdødes ægtefælles personnummer
Afdødes dåbs- og navneattest samt afdødes ægtefælles dåbs- og navneattest
Vielsesattest, seperationsattest eller skilsmisseattest
Eventuelt afdødes begravelsesønsker – også kaldt ‘Min Sidste Vilje’.
Når du har anmeldt dødsfaldet til kirkekontoret, vil de sørge for, at Skattestyrelsen, skifteretten og folkeregistret også får besked. Når dødsfaldet er blevet registreret i folkeregistret, vil alle afdødes bankkonti blive spærret, indtil dødsboet er udredt.
Du vil dog sandsynligvis selv skulle stå for at informere følgende parter, som afdøde eventuelt kan have haft løbende betalingsforpligtelse hos: