Support har åbent mandag til fredag kl. 10.00 -15.00.
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

14. oktober 2024

Forenklet privat skifte

Hvis der ikke skal betales boafgift af et dødsbo, kan arvingerne ofte behandle dødsboet som et forenklet privat skifte, der bliver afsluttet meget hurtigt. Dog er der en række betingelser, som skal være opfyldt, for at arvingerne kan vælge at behandle dødsboet ved forenklet privat skifte. Få et overblik her.

Hvad er privat skifte?

I et privat skifte behandler arvingerne et dødsbo alene uden en bobestyrers bistand. Bobestyrer er en person, som bliver udpeget af skifteretten, og som står for behandlingen af dødsboet ved offentligt skifte.

Privat skifte er dermed et alternativ, som arvingerne i sammenslutning kan vælge at benytte sig af. Ofte vil arvingerne ikke stå for behandlingen af dødsboet helt selv ved privat skifte, da de vil få hjælp af en kvalificeret advokat.

Se, hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen. 

Hvad er forenklet privat skifte?

Et forenklet privat skifte er som navnet antyder en mere enkel udgave af et privat skifte. Processen er mere simpel og dermed hurtigere overstået.

Ønsker du og alle de andre arvinger at skifte et dødsbo ved forenklet privat skifte, skal I oplyse det til skifteretten. Herefter vil skifteretten tage stilling til, om et forenklet privat skifte kan lade sig gøre.

Følgende betingelser skal være opfyldt for at kunne gennemføre en bobehandling ved forenklet privat skifte:

  • Dødsboet skal se ud til at ende med et økonomisk overskud, når værdierne er gjort op, og gælden er betalt
  • Overskuddet skal være større end grænsen for boudlæg på 51.000 kr. (2024)
  • Overskuddet må dog ikke overstige bundfradraget på 333.100 kr. (2024), da der ellers skal betales boafgift
  • Alle arvinger skal tilhøre den afdødes nærmeste familie
  • Mindst én af arvingerne skal være solvent (kunne betale sin regninger)
  • Ingen af arvingerne må være repræsenteret af en værge
  • Afdøde har ikke udelukket privat skifte i sit testamente
  • Skifteretten har ikke vurderet en risiko for, at arvingerne ikke vil gennemføre skiftet på en ordentlig og forsvarlig måde

Hvis alle nævnte betingelser er opfyldt, har arvingerne mulighed for at anmode skifteretten om tilladelse til at behandle dødsboet ved forenklet privat skifte. Hertil skal det bemærkes, at skifteretten kan afvise anmodningen, hvis forholdene taler for det, på trods af at betingelserne er opfyldt. 

Hvordan foregår forenklet privat skifte i praksis?

Et forenklet privat skifte foregår i praksis ligesom et almindeligt privat skifte. Forskellen ligger blot i, at der ikke skal indleveres en endelig boopgørelse til slut.

Dødsboet skal dog stadig anmode skifteretten om at foretage skiftet, hvorefter en skifteretsattest skal udstedes. Attesten giver arvingerne legitimation til at disponere over midlerne i boet.

Derefter skal der indrykkes såkaldt præklusivt proklama i Statstidende. Det er en meddelelse til den afdødes kreditorer om, at de skal fremsætte deres krav inden otte uger. Gør de ikke det, mister de retten til dette.

Til slut skal arvingerne udarbejde en åbningsstatus, der viser oversigten over ejendelene og gælden i dødsboet. Skifteretten og SKAT skal have oversigten, og herefter bliver sagen afsluttet.

Læs mere om dødsboskifte her