Support har åbent mandag til fredag kl. 10.00 - 15.00.
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

19. januar 2023

Familieoverdragelse – nye regler

De nye regler for familieoverdragelse af boliger gør det fortsat muligt at overdrage en bolig på fordelagtige vilkår til nærtstående familiemedlemmer. De nye regler indebærer, at en bolig nu kan overdrages til +/- 20 % af den offentlige ejendomsvurdering. Læs mere her.

Hvad er en familieoverdragelse?

En familieoverdragelse er et salg af din bolig til et nærtstående familiemedlem. Det specielle ved familieoverdragelser er, at overdragelsen kan ske på fordelagtige vilkår i forhold til salgspris.

De nye regler gør det muligt for et nærtstående familiemedlem – eksempelvis dit barn – at købe en bolig, du ejer, til en pris på +/- 20 % af den seneste offentlige ejendomsvurdering. Da den seneste offentlige ejendomsvurdering typisk er lavere end boligens faktiske handelsværdi, kan metoden spare dine nærtstående familiemedlemmer mange penge.

Nye regler for familieoverdragelse 2020 

Det har indtil den 1. juli 2020 været muligt at overdrage en bolig til nærtstående familiemedlemmer til +/- 15% af den seneste offentlige ejendomsvurdering. I og med at myndighederne har arbejdet på et nyt vurderingssystem angående de offentlige ejendomsvurderinger, er reglerne om familieoverdragelser også blevet revideret. De nye regler for familieoverdragelser indebærer, at du nu fremover kan overdrage en bolig til dine nærtstående til en pris på +/- 20% af den seneste offentlige ejendomsvurdering.

Disse nye regler for familieoverdragelser er gældende på nuværende tidspunkt, dog er det en betingelse for at kunne anvende de nye regler, at din bolig har fået en ny offentlig ejendomsvurdering efter det nye system. De nye ejendomsvurderinger er i gang, men forventes først at være gennemført for samtlige boliger i Danmark i 2023. Er din bolig ikke blevet vurderet efter det nye system, skal du med andre ord anvende de gamle regler.

Læs mere om de nye offentlige ejendomsvurderinger her

Stigningen i procentsatsen fra 15 % til 20 % skal ses i sammenhæng med, at de nye offentlige ejendomsvurderinger forventes at være væsentligt mere realistiske i forhold til boligens faktiske handelspris på markedet, end hvad tilfældet var med de gamle vurderinger. For at udligne den forventede stigning i de offentlige ejendomsvurderinger, er procentsatsen altså steget med 5 %.

De nye regler indebærer også en undtagelse til muligheden for at kunne anvende de nye fordelagtige regler, hvis der foreligger “særlige omstændigheder”. Hvad der forstås ved særlige omstændigheder, er dog endnu ikke klarlagt.

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen.

Hvem er nærtstående familiemedlemmer?

Som nævnt tidligere er det kun muligt at udføre en familieoverdragelse til dine nærtstående familiemedlemmer. Hvad der i lovens forstand forstås ved nærtstående familiemedlemmer er henholdsvis forældre, børn, plejebørn, stedbørn, børnebørn og svigerbørn – hvis dit svigerbarn er gift med dit barn.

Det er ikke blot forældre, der kan overdrage en bolig til deres børn, da reglen også omfatter overdragelser fra børn til forældre. Bemærk, at søskende ikke anses som nærtstående familiemedlemmer, hvorfor en overdragelse ikke kan ske på de fordelagtige vilkår mellem disse.

Skøde ved familieoverdragelse

Når der sker en familieoverdragelse, sker der en overdragelse af fast ejendom, hvorfor der skal udarbejdes et nyt skøde for boligen. Et skøde fungerer som dit bevis på overdragelsen af boligen og indeholder de overordnede oplysninger om boligens ejerskifte og vilkårene for selve overdragelsen.