08. januar 2024
Hvis der opstår uenigheder blandt en udlejer og en lejer i forbindelse med et privat lejemål, kan Huslejenævnet involveres og behandle sagen. Læs mere om, hvilke sager Huslejenævnet behandler og hvordan du bringer en sag for Huslejenævnet.
Huslejenævnet er et nævn bestående af tre fagkyndige personer, herunder en formand, der er jurist og de to andre, som har kendskab til huslejeforhold. Huslejenævnet har til formål at løse konflikter og uenigheder mellem udlejere og lejere i forbindelse med leje af et privat lejemål. Der findes et Huslejenævn i alle kommuner.
Huslejenævnet behandler oftest klager indgivet af lejere, men udlejere kan også klage til Huslejenævnet. Mange lejere undlader dog at klage, selvom lejeforholdet ikke lever op til lejeloven eller lejeaftalen, da de er bange for, at udlejeren vil opsige lejeforholdet. Dette er dog en udbredt misforståelse, da lejeloven er reguleret på en sådan måde, at den i mange tilfælde beskytter lejeren, særligt i forhold til opsigelse af lejemålet. Det betyder derfor også, at udlejeren ikke kan opsige lejeren på grund af, at han eller hun har indbragt en klage til Huslejenævnet.
De sager Huslejenævnet behandler, er som nævnt både sager vedrørende udlejer og sager vedrørende lejer og er typisk sager om følgende:
Størrelsen af huslejen, herunder regulering af lejen
Udlejers og lejers vedligeholdelsespligt
Mangler ved lejemålet
Klager over vand- og varmeregnskaber
Afregning af depositum ved fraflytning
Lejers overtrædelse af husordenen
Lejerens pligt til istandsættelse ved fraflytning
Der er visse sager Huslejenævnet ikke kan tage stilling til, der blandt andet drejer sig om følgende:
Uenighed om opsigelse eller ophævelse af lejemål (dog behandler Huslejenævnet sager, der vedrører opsigelse af værelseslejemål)
Uenighed om, hvilken brugsret lejeren har, når lejeren fremlejer eller bytter boligen og hvilken ret lejeren har til at fortsætte lejeaftalen
Uenighed om, hvilken adgang udlejeren har ret til at have til det lejemål, der udlejes
Uenighed om, hvilket afslag der skal give i huslejen, hvis der er mangler ved lejemålet
Hvis du som lejer eller udlejer er utilfreds med nogle lejemæssige vilkår, bør du altid først tage kontakt til udlejer, hvis du er lejer og til lejer, hvis du er udlejer for at løse konflikten. Hvis dette ikke lykkes, kan du bede Huslejenævnet om, at behandle din sag. Rent praktisk skal du sende en skriftlig klage til Huslejenævnet i den kommune, hvor lejemålet er beliggende. Klagen skal indeholde en klar og tydelig beskrivelse af, hvad klagen drejer sig om. Udover selve klagen skal du også sende lejekontrakten og eventuel korrespondance mellem dig og udlejer/lejer og andre dokumenter, der vedrører lejeforholdet. Når Huslejenævnet har modtaget din klage, meddeles det til udlejer eller lejer. Udlejer eller lejer får derefter en frist på to uger til at fremsætte sine holdninger i forhold til sagen.
Det koster 357 kr. (2024) at indbringe en sag for Huslejenævnet. Dog koster det 596 kr. (2024), hvis sagen handler om forhåndsgodkendelse af huslejen for ejer- og andelsboliger. Gebyret ændrer sig hvert år. Hvis du klager over flere forhold samtidig, skal du kun betale gebyret én gang, selvom at sagerne behandles separate.
Sagsbehandlingstiden afhænger af, hvad sagen drejer sig om og hvilken kommune, der behandler sagen. Det er nemlig op til det enkelte Huslejenævn, hvilke nærmere undersøgelser, der skal foretages i sagen og nævnet har ret til at indhente oplysninger hos sagens parter, det vil sige alle offentlige myndigheder og private. Derudover har nævnet også ret til at foretage besigtigelse af lejemålet sammen med sagens parter. Når sagen er behandlet, får parterne tilsendt den skriftlige afgørelse sammen med en begrundelse og en klagevejledning.
Hvis Huslejenævnet ikke kan behandle din sag, kan du indbringe den for byretten. I tilfælde, hvor boligspørgsmål indbringes for byretten, kaldes byretten for Boligretten. Hvis du eller jer begge (udlejer og lejer) ikke er tilfredse med den afgørelse, som Huslejenævnet har truffet, kan du/I, inden for fire uger efter modtagelsen af afgørelsen, klage til Boligretten, der herefter vil tage sagen op.