Support har åbent mandag til fredag kl. 10.00 - 15.00.
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

27. februar 2023

Hvor finder jeg en boligadvokat?

Det kan sommetider være en god idé at bruge en boligadvokat til bolighandler og boligoverdragelser, men det er ikke altid nødvendigt. Læs mere om, hvor du finder en boligadvokat, og om du overhovedet skal bruge en her.

Hvad er en boligadvokat?

En boligadvokat er en advokat, der specialiserer sig i boligsager. Vedkommende hjælper dig med køb, salg og overdragelse af din bolig ved bl.a. at lave relevante kontrakter og undersøge vedtægter, servitutter og andre juridiske forhold, der er vigtige for dig at kende til.

Er det overhovedet nødvendigt at bruge en boligadvokat?

Det er ikke lovbestemt, at det skal være en boligadvokat, der hjælper dig med håndteringen af din bolig. Du kan altså selv stå for din bolighandel eller -overdragelse. Det kan være en fordel for dig rent økonomisk, da du med en boligadvokat skal forvente at betale minimum 6000 kr. for juridiske ydelser.

Vi anbefaler dog, at du bruger en boligadvokat, hvis du skal købe, sælge eller overdrage en bolig, som du ikke kender særlig godt. Hvad vi mener med “kender særlig godt” er kendskab til: 

  • andels- eller ejerforeningen (og dens vedtægter)

  • planer for bebyggelse eller renovation 

  • tinglyste servitutter.

Ved køb af bolig er det som regel en god idé at gøre brug af en boligadvokat, da vedkommende kan hjælpe dig med at undersøge alle de relevante juridiske forhold, der gør sig gældende for boligen. 

Ved salg af din bolig kan det også være en god idé med en boligadvokat, hvis du ikke har prøvet at sælge en bolig før. I mange tilfælde har du kendskab til boligen, du sælger, hvis den har tjent som hjem før salget. I så fald kan du altså undlade at bruge en boligadvokat, hvis handlen er ligetil, og du kender til handelsprocessen. 

Læs mere om handelsprocessen her

Ved overdragelse af din bolig, f.eks. ved forældrekøb, er der kun behov for en boligadvokat, hvis du ikke kender til ejendommen. Taget i betragtning af, at du ved overdragelse typisk kender både din bolig og vedkommende, der skal overtage den, kan du i de fleste tilfælde faktisk spare advokaten og stå for overdragelsen selv. 

Eksempler på tilfælde, hvor du typisk ikke behøver en boligadvokat, er ved boligoverdragelse mellem familie og venner (f.eks. overdragelse af forældrekøb) eller overdragelse til arvinger fra dødsbo. 

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen.

Hvordan foretager jeg et selvsalg udenom en boligadvokat?

Udover at du har styr på selve processen, kræver det også, at du får udarbejdet en købsaftale og tinglyst skødet

Som sælger eller overdrager skal du desuden sørge for at kontakte fagkyndige til at udarbejde en tilstandsrapport, en elinstallationsrapport og en energimærkerapport. Herudover skal du tilbyde køber eller overtager en ejerskifteforsikring. Formålet er, at du med en ejerskifteforsikring både som køber eller sælger er dækket ind ift. eventuelle mangler ved boligen, der ikke er opdaget under udarbejdelse af ovenstående rapporter.

Hvor finder jeg en boligadvokat?

Mange tror, at den samme advokat kan bruges i alle juridiske sammenhænge, men typisk specialiserer en advokat sig kun indenfor et enkelt område. Derfor kan det anbefales, at du finder en boligadvokat og ikke bruger vedkommende, der f.eks. hjalp dig med dit testamente.

Det er heldigvis super nemt at finde en boligadvokat i dag, så du får den bedst kvalificerede hjælp. Det kan du f.eks. gøre gennem BOLIGadvokater, der indhenter tilbud fra landets boligadvokater på baggrund af dine behov.