10. oktober 2023
Er du sikker på, hvem der arver efter dig? I dagens Danmark, hvor familiekonstellationer kan variere på utallige måder, kan det være svært at bevare overblikket over, hvem der arver hvad. Ved at oprette et testamente, kan du se bort fra arvelovens regler og selv tage kontrollen over din arv. Uden et testamente tager du nemlig flere risici, som du ikke nødvendigvis kender til. Det kan du ændre på ved at læse med her.
Uden et testamente har du minimal indflydelse på, hvad der sker med din arv. Det vil derimod være arvelovens regler, der bestemmer, hvem der får hvad. Hvis I er en sammenbragt familie med både særbørn og fællesbørn, fordeler arvelovens regler ikke arven ligeligt mellem disse børn, selvom du anser din ægtefælles – eller samlevers – børn som dine egne.
Med et testamente kan du fordele arven sådan, at særbørn arver efter dig på lige fod med dine biologiske børn. Du kan også vælge at give arv til personer uden for familien, hvis du ønsker det. Det eneste, du ikke kan bestemme over, er tvangsarven, som du kan læse mere om her.
Dine arvinger kan risikere at føle sig fravalgt af dig, hvis de ikke modtager den arv, de forventede. Dette fører desværre tit til ubehagelige stridigheder i familien, som let kunne have være undgået. Det kan virke overfladisk, når arvinger skændes over efterladte ejendele og formuer, men det skyldes ofte, at der er store følelser forbundet til det, den afdøde efterlader sig.
Denne situation ses typisk i de tilfælde, hvor der både er særbørn og fællesbørn involveret, som I altid har behandlet ens. Her kan børnene sagtens anse hinanden som ligeværdige søskende, selvom de biologisk og juridisk set ikke er det. I en sådan situation, vil det kun være dine biologiske børn, der arver efter dig, hvis du ikke har lavet et testamente, der siger noget andet.
Hvis du og din samlever ikke er gift, arver din samlever ikke automatisk efter dig – det gælder uanset, hvor mange år I har boet sammen. Dette bringer desværre rigtig mange i en uheldig situation, når deres samlever går bort, og de pludselig sidder tilbage med alle udgifterne, men kun halvdelen af fællesøkonomien.
Hvis du ønsker, at din samlever skal arve efter dig, har du som udgangspunkt to muligheder:
Indgå ægteskab
Opret testamente og indskriv din samlever som arving.
Ved at indgå et ægteskab, arver I automatisk efter hinanden – dette er én af flere juridiske fordele ved at blive gift. Hvis du har børn, skal du dog være opmærksom på, at arven mellem ægtefælle og børn vil blive ligeligt fordelt – dette kan du dog også ændre på med et testamente. Din ægtefælle skal heller ikke betale arveafgift, når I er gift.
Den anden mulighed er at lave et testamente, hvor du indskriver din samlever som arving. På den måde kan du selv bestemme, hvor meget din samlever skal modtage i arv. Her skal I dog være opmærksomme på, at samlevende ikke slipper for at betale arveafgift.
Uskiftet bo har kun relevans, hvis I er gift. At sidde i uskiftet bo betyder, at den længstlevende ægtefælle beholder råderetten over det fælles bo. Mange udnytter denne mulighed, så den længstlevende ægtefælle ikke stilles i en dårlig situation, hvor de f.eks. kan være tvunget til at sælge huset for at kunne udbetale arv til arvingerne. Hvis I kun har fællesbørn, kan I selv bestemme, om I vil sidde i uskiftet bo. Hvis den ene af jer har særbørn, skal disse give samtykke til uskiftet bo.
Her kan et testamente komme til at spille en stor rolle. Hvis særbørnene giver samtykke til uskiftet bo, bør der nemlig laves et testamente, hvor de indskrives som arvinger efter deres bonusforældre. Uden et testamente vil der i den givne situation kunne ske en urimelig fordeling af arv, da særbørnene efter arvelovens regler ikke bliver tilgodeset, selvom de har givet samtykke til uskiftet bo.
Skulle det ske, at du går bort inden dine børn er myndige, så vil de være berettiget til at modtage deres arv fra den dag, hvor de fylder 18 år. Hermed kan dine arvinger i realiteten modtage en stor sum penge i en meget ung alder. Dette kan undgås ved at lave et testamente, hvor du har mulighed for at båndlægge hele eller en del af arven således, at den først kan udbetales, når de når en vis alder.
Har du ikke en ægtefælle, børn eller andre familiemedlemmer, der kan arve efter dig, går din arv som udgangspunkt til staten. Staten er kun berettiget til at modtage din arv i de tilfælde, hvor du hverken efterlader dig familie eller nære slægtninge, bestemt ud fra de tre arveklasser i arveloven. Hvis du f.eks. har en nevø, niece, en onkel eller lignende, så vil disse arve efter dig før, at staten kan få fingrene i din arv.
Hvis du ikke har nogen af delene – eller f.eks.ikke ønsker, at din arv skal gå til din onkel eller niece – kan du bestemme lige nøjagtig hvem, som din arv skal gå til, med et testamente. Du kan også sagtens vælge, at din arv skal gå til en velgørende forening, som du gerne vil støtte op om. Tvangsarvinger skal dog som altid modtage tvangsarv, uanset hvad.
Skab sikkerhed og tryghed for dine arvinger og opret dit testamente allerede i dag. Hos Legal Desk har du mulighed for at oprette dit testamente 24 timer i døgnet, og hvis du har nogen spørgsmål, kan du altid kontakte vores kundeservice alle hverdage inden for vores åbningstider. Vores testamente er udviklet af erfarne jurister og tidligere advokater, så du kan være helt sikker på dokumentets juridiske gyldighed. Desuden sparer du både tid og kræfter og ikke mindst mange penge.