Support har åbent mandag til fredag kl. 10.00 - 15.00.
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

29. november 2023

Centralregisteret for testamenter

Centralregisteret for testamenter opbevarer notartestamenter, som er den sikreste måde at testamentere på. I denne artikel kan du læse mere om, hvorfor det hænger sådan sammen.

Hvad er Centralregisteret for testamenter?

Centralregisteret for testamenter er et landsdækkende register. Hertil kan retskredse indberette, hvem der har lavet notartestamenter, som er den mest sikre type af testamenter. På den måde er der et samlet register, hvor du eksempelvis kan indhente en kopi af et testamente i forbindelse med et dødsfald.

Se, hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen. 

Hvilke slags testamenter kan du oprette?

Der findes en række forskellige måder, du kan oprette et testamente på for at fordele din arv, når du går bort. Du kan oprette et vidnetestamente, som to uafhængige underskriver for at sikre, at du er ved dine fulde fem. Derudover kan du i nødstilfælde oprette et nødtestamente. 

Det mest sikre er dog at oprette et notartestamente, hvis ægthed er meget svær at anfægte og dermed vanskeligt at få kendt ugyldigt. Når du opretter et notartestamente, ender det som nævnt i Centralregisteret for testamenter.

Uanset hvor du befinder dig i landet, er der ikke langt til den nærmeste notar. Her kan du finde en liste over notarialkontorer, så du kan finde det, der ligger nærmest dig.

Hvordan opretter jeg et nyt testamente?

Hvis du har besluttet dig for, at det er tid til at oprette et testamente, kan du nemt og hurtigt oprette et notartestamente med Legal Desk. 

Efter dit  testamente er oprettet, bestiller du tid hos din lokale notar. Herefter underskriver du dokumentet hos notaren, der sikrer sig, at du fornuftsmæssigt er i stand til at forstå, hvad du skriver under på. Notaren laver en såkaldt notarpåtegning og sørger for, at der bliver opbevaret en kopi af dit testamente hos Centralregisteret for testamenter. 

Når du går bort, og det er blevet meldt til kirkekontoret i det sogn, hvor du boede, vil der dermed altid ligge en kopi hos den skifteret, der skal behandle dit dødsbo. Det gælder, uanset om du eller dine efterladte skulle have mistet det oprindelige testamente.

Ved du, hvem der skal arve dig? Lav dit testamente i dag

Med et testamente kan du selv bestemme, hvordan dine formuer skal fordeles mellem dine arvinger, efter at du er gået bort.

Du kan lave dit testamente på bare 15 minutter med Legal Desk. Det eneste, det kræver, er, at du udfylder vores formular – så modtager du straks herefter dit testamente, som vil være klar til, at du kan underskrive det foran en notar.

Lav dit testamente med Legal Desk her