Ved indgåelse af ægteskab bliver både din og din ægtefælles formue som udgangspunkt slået sammen til én. Dette kan dog ændres ved at oprette en ægtepagt med Legal Desk, hvor I kan gøre jeres respektive formuer til særeje – men hvem arver dit særeje efter dig? Læs artiklen og få svaret.
Kun 899,-
Inkl. moms
Spar kr. 4.000,-
Ift. traditionel advokat
10 - 15 min.
I reelt tidsforbrug
100% tilfredshedsgaranti eller pengene retur
Ægtepagt
Beskytter både dig selv og din ægtefælle
Få styr på papirarbejdet på 10 minutter
Nem oprettelse
Underskriv digitalt
Alle dokumenter samlet ét sted
Mere end 275.000 tilfredse kunder
100% tilfredshedsgaranti eller pengene retur*
Legal Desk benyttes af over 275.000 virksomheder, selvstændige, private og samarbejdspartnere!
Kun 899,-
Inkl. moms
Spar kr. 4.000,-
Ift. traditionel advokat
10 - 15 min.
I reelt tidsforbrug
Ægtepagt
Beskytter både dig selv og din ægtefælle
Få styr på papirarbejdet på 10 minutter
Nem oprettelse
Underskriv digitalt
Alle dokumenter samlet ét sted
Mere end 275.000 tilfredse kunder
100% tilfredshedsgaranti eller pengene retur*
I et ægteskab vil jeres personlige formuer som udgangspunkt slås sammen til én samlet formue, som kaldes formuefællesskab. Alternativt kan I oprette en ægtepagt, hvor I gør jeres ejendele til særeje. Dette er en populær løsning, hvor I selv kan bestemme, om alle jeres ejendele, eller blot enkelte genstande, skal være særeje. Kort sagt, betyder særeje, at dine ejendele ikke indgår i et formuefællesskab – i hvert fald ikke imens, du er i live.
Læs mere om særeje, og hvad der kan gøres til særeje her
Det, der sker med dit særeje, når du dør, afhænger af, hvilket type særeje, du har valgt. Der er som udgangspunkt tre forskellige typer særeje. Disse er følgende:
En ægtepagt med fuldstændigt særeje betyder, at hele dit særeje vil gå til dine arvinger og ikke indgå i formuefællesskabet, når du dør. Hvis du både efterlader dig ægtefælle og livsarvinger, skal du dog være opmærksom på, at begge disse er arvinger til dig efter arvelovens regler. Det betyder, at din ægtefælle og dine livsarvinger arver halvdelen af dit efterladte særeje, hvis du ikke har oprettet et testamente.
Med et testamente kan du selv bestemme procentfordelingen, således at din ægtefælle og dine livsarvinger ikke nødvendigvis arver 50 % hver. Du kan f.eks. bestemme, at din ægtefælle skal arve 25 % af dit særeje og dine livsarvinger 75 %. Ved fuldstændigt særeje kan du dog ikke undgå, at din ægtefælle arver efter dig, da din ægtefælle altid er berettiget til tvangsarv.
Det er kun i tilfælde af skilsmisse, at dit fuldstændige særeje ikke skal deles med din ægtefælle, eller hvis din ægtefælle giver arveafkald til arven efter dig. Ved særeje kan din ægtefælle dog ikke sidde i uskiftet bo med de midler, som du har udtaget til særeje. Læs mere om de tilfælde, hvor du typisk bør vælge fuldstændigt særeje, her.
Opret ægtepagt med fuldstændigt særeje hos Legal Desk her.
En ægtepagt med kombinationssæreje betyder, at den længstlevende ægtefælles formue bliver til særeje, mens den afdøde ægtefælles særeje bliver til formuefællesskab. Det betyder, at den efterladte er bedre stillet med kombinationssæreje i sammenligning med fuldstændigt særeje.
At den afdøde ægtefælles særeje bliver til formuefællesskab betyder, at den længstlevende ægtefælle skal have halvdelen af førstafdødes formue, uanset hvad. Den resterende del af formuefællesskabet skal deles ligeligt mellem den længstlevende ægtefælle og førstafdødes øvrige arvinger. Fordelingen af arven – efter den længstlevende ægtefælle har modtaget sin halvdel af formuefællesskabet – kan dog ændres med et testamente. I det tilfælde, er det kun tvangsarven, der begrænser, hvordan du kan fordele arven efter dig.
Opret en ægtepagt med kombinationssæreje hos Legal Desk her.
Med en ægtepagt med skilsmissesæreje deles jeres respektive ejendele ikke i tilfælde af skilsmisse, men kun ved død. Det betyder, at når den første af jer går bort, så bliver jeres ejendele en del af formuefællesskabet og dermed til delingsformue. Formuefællesskabet deles herefter ligeligt i to halvdele, hvor den længstlevende ægtefælle får sin egen halvdel, mens den resterende halvdel er genstand for arv.
Den resterende halvdel skal deles mellem ægtefællen og eventuelle livsarvinger med halvdelen til hver, hvis der ikke er oprettet testamente med anden fordeling. Vi anbefaler dog, at du ikke laver en ægtepagt med skilsmissesæreje, da det kan medføre en skæv og uretfærdig fordeling af ægtefællernes ejendele.
Læs mere om problemet med skilsmissesæreje her
Hvis du endnu ikke har oprettet en ægtepagt eller ønsker at ændre din eksisterende, kan du med fordel oprette din ægtepagt med Legal Desk. Det er billigere, nemmere og hurtigere, og du kan gøre det hele i dit eget tempo online.
Du skal blot udfylde vores formular, betale og så modtager du straks herefter din ægtepagt. Derefter skal den blot tinglyses for at blive gyldig. Dette kan du enten selv gøre ved at bruge vores vejledning, eller du kan tilvælge vores tinglysningsservice til 499 kr. undervejs i formularen – så gør vi det hele for dig!
Klik ‘Lav ægtepagt nu’ nedenfor for at gå i gang.
At have særeje betyder, at din formue ikke skal deles med din ægtefælle ved separation, skilsmisse og eventuelt død, afhængigt af typen af særeje. Du kan sammensætte særeje på flere måder og selv vælge, hvor stor en del af din formue der skal være særeje.
I et formuefællesskab deles ægtefællernes ejendele/formuer ligeligt mellem ægtefællerne ved skilsmisse, separation eller død. Særeje betyder, at de pågældende ejendele/formuer holdes uden for delingen.
De mest benyttede former for særeje er fuldstændigt særeje og kombinationssæreje. Der findes også skilsmissesæreje, som dog ikke bruges af mange.
Ved fuldstændigt særeje går din formue til dine arvinger. Ægtefælle og livsarvinger arver som udgangspunkt halvdelen hver, medmindre der er oprettet et testamente som angiver noget andet. Du skal være opmærksom på, at din ægtefælle og børn har ret til tvangsarv, hvilket betyder, at du ikke kan gøre dem arveløse i et testamente.
Ja, du kan oprette et testamente og bestemme fordelingen af dit særeje. Dog kan du ikke undgå tvangsarv til din ægtefælle og børn.
Tvangsarven består af 25% af den samlede arv, som deles ligeligt mellem ægtefælle og børn (12,5% hver). Du kan derfor frit bestemme arvefordelingen af 75% af den samlede arv.
Kombinationssæreje er en kombination af skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje. Denne type af særeje kan sammensættes på mange måder, men en populær sammensætning er følgende.
Ved separation eller skilsmisse deles formuen ikke, men den førstafdødes formue bliver til formuefællesskab ved dødsfald. Det betyder, at førstafdøde skal dele sin formue ligeligt med den længstlevende ægtefælle, så 50% af formuen går til længstlevende, og 50% falder i arv (hvor ægtefællen har ret til en vis andel).
Den længstlevende ægtefælle beholder sin formue som fuldstændigt særeje, og skal derfor ikke dele sin egen formue med afdødes arvinger.
Ved skilsmissesæreje bliver din og din ægtefælles formuer til formuefællesskab. Det betyder, at længstlevende ægtefælle vil modtage 50% af jeres samlede formue. Den afdøde ægtefælles halvdel falder i arv, som deles ligeligt mellem børn og ægtefælle, medmindre andet er angivet i et testamente.
Nej, din ægtefælle kan ikke sidde i uskiftet bo med midler, der er særeje.