25. januar 2023
At blive skilt er en besværlig juridisk proces, hvor du kommer til at forholde dig til flere forskellige juridiske dokumenter. Få her et overblik over hvilke dokumenter, der er relevante for dig.
Mange af skilsmissens dokumenter skal indsendes til Familieretshuset (tidligere Statsforvaltningen) i form af ansøgninger. Du kan bl.a. ansøge om skilsmisse, ægtefællebidrag eller børnebidrag. Derfor er alle dokumenterne lavet som formularer, som du kan udfylde online eller downloade, så du ikke behøver at få dem udarbejdet af en advokat. Dokumenterne er følgende:
Du kan se den fulde liste over ansøgninger på Familieretshusets hjemmeside
Der er nogle dokumenter, som du selv skal sørge for at få udarbejdet. Dette bliver typisk gjort hos en advokat. Her er det vigtigste bodelingsoverenskomsten, som kort fortalt er den aftale, som du indgår med din ægtefælle om, hvem der skal have hvad efter skilsmissen.
Ejer I en bolig sammen, som skal overdrages il den ene af jer, eller har I tænkt jer at sælge den, skal I desuden overveje at få lavet et skøde.
Samværsaftale
Bodelingsoverenskomst
Skøde
Lav din samværsaftale med Legal Desk
Læs mere om bodeling og bodelingsoverenskomster her
Det kan være en god idé at orientere sig om, hvilke juridiske dokumenter der gælder i jeres ægteskab, inden I bliver skilt. På den måde undgår du ubehagelige overraskelser. Det er særlig vigtigt, at du er opmærksom på, om der gælder en ægtepagt, da det kan betyde, at der I ægteskabet er indgået en form for særeje.
Kort fortalt undtager særeje en del af eller hele en ægtefælles formue fra bodelingen, der finder sted ved skilsmisse. I kan aftale at indgå særeje eller ophæve dette, før I bliver skilt - det kræver bare, at I får lavet en ægtepagt hos en advokat.
I kan også vælge i stedet at få lavet en lige så juridisk gyldig ægtepagt på 10 minutter med Legal Desk. Vi sørger for, at alle de relevante juridiske forhold kommer med. Du udfylder bare formularen og underskriver digitalt med NemID, derefter sender vi dokumentet til din ægtefælle, der også underskriver med sit NemID - alt dette foregår via vores hjemmeside.