Support har åbent mandag til fredag kl. 10.00 - 15.00.
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

23. december 2022

Selvsalg

Som husejer har du mulighed for at benytte dig af selvsalg i forbindelse med salget af din bolig. Det betyder, at handlen foregår uden en professionel ejendomsformidler. Læs mere om selvsalg her.

Hvad er selvsalg?

Som boligejer har du mulighed for at sælge din bolig selv, gennem et såkaldt selvsalg. Der er ofte penge at spare i forhold til eksempelvis salær til ejendomsmægler. Samtidig betyder et selvsalg også, at du selv skal stå for de opgaver, som en ejendomsformidler typisk står for. Det gælder for eksempel billeder af boligen, annoncering, udarbejdelse af påkrævede dokumenter og lignende.

Hvorfor vælge selvsalg?

Den største fordel ved selvsalg er, at udgifterne ved salget nedbringes. Du sparer altså en del penge ved at stå for salget selv, herunder omkostninger til ejendomsmæglersalær. Med selvsalg har du styringen, og du kan derfor planlægge din tid efter egen kalender. For eksempel skal du selv fremvise boligen til mulige købere, og det kan gøres, når det passer dig.

Købsaftale og skøde

I handler med fast ejendom (andelsboliger undtaget) er det et krav, at der laves en købsaftale og et skøde, som tinglyses. Det er typisk sælger der står for at udarbejde disse dokumenter, men dette er ikke et krav.

Købsaftalen er den indledende aftale mellem køber og sælger og indeholder alle vilkår for handlen. Den er derfor meget detaljeret. Se hvad en købsaftale indeholder her. Skødet udformes på baggrund af købsaftalen, og er det dokument som endeligt beviser, hvem der er den retmæssige ejer af en ejendom. Læs mere om skødets funktion her. Skødet skal tinglyses for at være gyldigt, da det kun er gennem tinglysning, at skødet registreres og bliver offentligt tilgængeligt. Læs mere om hvad tinglysning er her.

Derudover skal der typisk udarbejdes en salgsopstilling, som skal indeholde en række oplysninger om boligen samt billeder, og en refusionsopgørelse.

Sådan virker Legal Desk

Debitorskifte af ejerpantebrev

Hvis der er oprettet et ejerpantebrev, som er blevet brugt som sikkerhed over for f.eks. bank eller realkreditinstitut, da du oprindeligt skulle låne penge til boligen, skal der også foretages et debitorskifte. Det betyder kort fortalt, at køber skal indsættes som den nye debitor (skyldner) i ejerpantebrevet.

Du kan læse mere om debitorskifte her

Juridiske forpligtelser

Der er flere juridiske forpligtelser i forbindelse med en bolighandel. Som sælger skal du også huske den loyale oplysningspligt, som betyder, at du er forpligtet til at oplyse køber om alle væsentlige forhold i forbindelse med ejendomskøbet. Derudover gælder en lovpligtig energimærkning af boligen. Som sælger skal du også huske, at køber altid har en fortrydelsesret på seks dage efter indgåelsen af handlen.