Overdragelse af bolig i forbindelse med skilsmisse

Hvad sker der med boligen, når I bliver skilt?

Ved en skilsmisse er en af de mest almindelige overvejelser, hvad der skal ske med boligen. Det afhænger i første omgang af, om begge jeres navne står på skødet – står begge jeres navne på skødet, ejer I boligen i fællesskab.

Står I begge som ejere af huset, skal I blive enige om, hvorvidt I vil sælge huset, eller om en af jer skal blive siddende i huset. Skal en af jer blive siddende i huset, skal den anden overdrage sin andel af huset til den anden part.

Se, hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen.

Overtagelse af lån 

Den ægtefælle, der overtager boligen, overtager ud over boligens udgifter også boligens lån, hvis huset ikke allerede er blevet betalt ud. Det betyder, at vedkommende skal betale af på disse lån alene. Før lånene kan lægges over på den ene ægtefælle, skal bankerne og realkreditinstitutterne godkende dette. Hvis den siddende ægtefælles økonomi er god nok, er dette ikke et problem. Det hænder dog, at bankerne ikke tillader, at alle lånene overlades til den ene part. I så fald skal boligen sælges.

Debitorskifte af ejerpantebrev

Hvis der er oprettet et ejerpantebrev i forbindelse med, at I købte boligen, skal der også ske et såkaldt debitorskifte. Et ejerpantebrev oprettes typisk for at kunne stille sikkerhed over for realkreditinstituttet eller banken til gengæld for, at de låner jer penge til boligen. Hvis I begge står som debitorer (skyldnere) i ejerpantebrevet, skal der foretages et debitorskifte. Det betyder, at der indsættes en ny debitor i ejerpantebrevet, så det kun er den af jer, der bliver boende, som står som debitor.

Læs mere om debitorskifte her

Bodelingsoverenskomst

Såfremt der i ægteskabet gælder formuefællesskab (også kaldet delingsformue), skal der ske bodeling. Processen starter med en bodelingsoverenskomst. Bodelingsoverenskomsten er den overordnede aftale om, hvem der skal have hvad efter skilsmissen. Der skal derfor altid laves en bodelingsoverenskomst. I bodelingsoverenskomsten aftaler I også, hvem boligen tilkommer efter skilsmissen.

Hvor bodelingsoverenskomsten kan ses som den overordnede aftale om overdragelse af boligen, bliver den udspecificeret i købsaftalen, der er aftalen for selve købet og overdragelsen. Skilsmisseskødet supplerer her som et offentligt bevis på, at ejendomsretten er overgået fra den ene ægtefælle til den anden.

Købsaftale

Der er mange, som ikke indser, at salget af andelene eller selve boligen til den anden ægtefælle under en skilsmisse foregår på samme måde, som en hvilken som helst anden bolighandel. Det betyder blandt andet, at bolighandlens vilkår skal aftales på samme måde som ved enhver anden ejendomshandel.

Læs mere om, hvordan en bolighandel foregår her.

Købsaftalen er selve aftalegrundlaget for salget af boligen, og i den står alle forhold om handlen såsom parterne, købesum og nærmere omstændigheder, betingelser og krav. Købsaftalen er derfor det vigtigste dokument i bolighandlen.

I kan som udgangspunkt frit aftale prisen for salget af boligen til hinanden, men kan I ikke blive enige, fastsættes prisen som udgangspunkt efter markedsprisen. Markedsprisen svarer til den værdi, som en lignende bolig er værd.

I skal desuden aftale en dato for, hvornår boligen overgår til den anden. Så længe boligen ikke er overgivet til den anden ægtefælle, deler I udgifterne ligeligt. 

Skilsmisseskøde

Skilsmisseskødet er beviset på den nye ejers ejendomsret og skal forstås som en tinglyst udgave af købsaftalen. Det koster 1.850 kr. at tinglyse skilsmisseskødet. I skilsmisseskødet fremgår kun de vigtigste elementer af købsaftalen såsom parterne, købspris mv.