Du skal som ved de fleste indtægter betale skat af lejeindtægter. Der kan dog være forskellige regler afhængigt af, hvor længe du udlejer din bolig, og hvilke regler du anvender. Vi gennemgår reglerne og de forskellige fradrag her – hvis du er udlejer, kan du både lave lejekontrakt og fremlejekontrakt med Legal Desk.
Kun 399,-
Inkl. moms
Spar kr. 2.000,-
Ift. traditionel advokat
10 - 15 min.
I reelt tidsforbrug
100% tilfredshedsgaranti eller pengene retur
Lejekontrakt
Sikrer både lejer og udlejer
Indeholder alle nødvendige punkter
Udfyld og modtag straks
Underskriv digitalt
100% tilfredshedsgaranti
Mere end 275.000 tilfredse kunder
100% tilfredshedsgaranti eller pengene retur*
Legal Desk benyttes af over 275.000 virksomheder, selvstændige, private og samarbejdspartnere!
Kun 399,- Inkl. moms
Spar kr. 2.000,-
Ift. traditionel advokat
10 - 15 min.
I reelt tidsforbrug
Lejekontrakt
Sikrer både lejer og udlejer
Indeholder alle nødvendige punkter
Udfyld og modtag straks
Underskriv digitalt
100% tilfredshedsgaranti
Mere end 275.000 tilfredse kunder
100% tilfredshedsgaranti eller pengene retur*
Det korte svar er ja. De fleste indkomster er som udgangspunkt skattepligtige, og lejeindtægter er ingen undtagelse. Det er ikke kun ved udlejning af hele din bolig, at du er skattepligtig af indtægten, men også ved udlejning af et værelse. Ligeledes spiller længden af udlejningsperioden også en afgørende skattemæssig rolle.
Der er dog også en skattemæssig fordel ved privat udlejning. Du kan nemlig få bundfradrag for dine lejeindtægter. Bundfradraget betyder, at du ikke skal betale skat af de første “x” antal kroner, som du tjener på udlejningen. Størrelsen af bundfradraget afhænger af flere faktorer, heriblandt følgende:
Udlejer du en hel bolig?
Udlejer du et værelse i en bolig, hvor du også selv bor?
Boligens ejendomsværdi
Anvender du de nye eller gamle regler?
Hvis du skal udleje din bolig, kan du billigt lave lejekontrakten med Legal Desk.
Når du anvender de nye regler, så ligger bundfradraget fast på 32.500 kr. (2025), hvis du udlejer gennem et bureau. Udlejer du ikke gennem et bureau, lyder dit bundfradrag kun på 12.700 kr. (2025). Sagt med andre ord er det altså fra 2021 et krav, at du skal udleje gennem et bureau eller lignende, som indberetter lejeindtægten, for at blive berettiget til det høje bundfradrag på de 32.500 kr. Dette har ikke tidligere været et krav, men et blevet det fra og med 2021.
Sagt på en anden måde, så skal du tage det beløb, der overstiger bundfradraget og trække 40 pct. fra, hvorefter de resterende 60 pct. er skattepligtige. De 40 pct. er dermed skattefri ligesom bundfradraget er det. Hvor meget du skal betale i skat af det overstigende beløb, afhænger herefter af din personlige trækprocent.
Eksempel:
Årlig lejeindtægt: |
72.000 kr. (6.000 kr pr. måned) |
Bundfradrag: |
32.500 kr. |
Lejeindtægt efter bundfradrag (overstigende beløb): |
39.500 kr. |
Overstigende beløb nedsættes med (40 %): |
-15.800 kr. |
Beløb du skal betale skat af: |
23.700 kr. |
De resterende 23.700 kr. (60 pct. af det overstigende beløb) i ovenstående eksempel skal skrives på din årsopgørelse (rubrik 3) og på din forskudsopgørelse (felt 218).
Din udlejning betragtes som erhvervsmæssig, når du udlejer din bolig – gælder ikke andelsboliger – i mere end 12 sammenhængende måneder uden, at du også selv bor i boligen. Når udlejningen er erhvervsmæssig, anses du som værende selvstændig erhvervsdrivende, hvorfor hele din lejeindtægt i dette tilfælde er skattepligtig personlig indkomst. Der er dermed intet bundfradrag ved erhvervsmæssig udlejning.
Det har dog nogle andre fordele at blive anset som selvstændig erhvervsdrivende, da du kan indgå i virksomhedsordningen. Dette indebærer dog nogle forpligtelser, som du kan læse mere om her.
Du kan lave en fremlejekontrakt til erhvervslejemål her
Hvis du fremlejer en bolig, har du også et skattemæssigt bundfradrag. Her er det udelukkende “de eksisterende regler”, der gælder. Bundfradraget er to tredjedele af din årlige husleje – i dette indgår betaling for vand, varme, el, telefon og gas. Bemærk dog at acontobetalt varme ikke tæller med. Fremlejer du kun din bolig i en del af året, skal du tage det årlige bundfradrag, gange det med det antal dage, du selv har boet i boligen og dividere beløbet med 365.
Eksempel med fremleje i en del af året: Anders har udlejet sin lejlighed i ni måneder i det indeværende år. Hans årlige husleje er på 72.000 kr. Det betyder, at hans bundfradrag er på 48.000 kr. (⅔ af 72.000). Idet Anders selv har boet i lejligheden i 90 dage, skal han gange dette med bundfradraget: 48.000 x 90 = 4.320.000. Dette skal herefter divideres med 365: 4.320.000 / 365 = 11.835 kr. Anders’ bundfradrag er dermed 11.835 kr.
Du skal huske at registrere fremlejeindtægten i din årsopgørelse (rubrik 20) og din forskudsopgørelse (felt 250). Du bør også altid udarbejde en fremlejekontrakt, der dokumenterer alle de vilkår, som gælder for lejeforholdet.
Står du i en situation, hvor du skal udleje din bolig, kan du for kun 299 kr. lave en 100 % juridisk gyldig lejekontrakt med Legal Desk – det er en besparelse på helt op til 2.000 kr. sammenlignet med, hvad en advokat ville tage for det.
Du udfylder blot vores formular, betaler og så genererer vi din skræddersyede lejekontrakt, som du modtager med det samme. Det hele kan gøres online, og parterne kan tilmed underskrive lejekontrakten med NemID, så I ikke behøver printe fysiske eksemplarer.
Nedenfor kan du enten klikke ‘Lav lejekontrakt nu’ for at lave din lejekontrakt eller ‘Lav fremlejekontrakt nu’, hvis du skal fremleje.