Hvem ejer huset ved skilsmisse?

Hvad skal der ske med huset?

Noget af det første, I skal gøre ved en skilsmisse, er at overveje, hvad der skal ske med jeres bolig. Hvis den ene ejer boligen 100 procent, bliver vedkommende typisk boende efter skilsmissen. Ejes boligen i fællesskab, vælger de fleste enten at sælge den, eller at den ene ægtefælle overtager den. I kan se, hvem der ejer boligen, ved at kigge på boligens tinglyste skøde.

Vælger I at sælge boligen, skal I være opmærksomme på, at der kan gå lang tid før, at den bliver solgt, og at I skal have en klar aftale om:

• hvorvidt en af jer skal blive boende midlertidigt.
• hvordan boligens udgifter skal dækkes, indtil den bliver solgt.

Vælger I, at den ene af jer skal overtage boligen, skal I overveje den gæld og de udgifter, der er i boligen ift. overtagerens økonomi. Hvis der er gæld i boligen, og overtageren ikke har en god økonomi, kan I risikere, at banken ikke tillader overdragelsen. Det skyldes i så fald, at banken ikke vurderer, at overtageren kan betale gælden af. Hvis banken ikke tillader overdragelsen af boligen, er I som udgangspunkt tvunget til at sælge boligen. 

Se, hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen.

Hvis en af jer skal overtage boligen

Beslutter I, at en af jer skal overtage boligen, skal I gøre jer nogle overvejelser om, hvordan det rent juridisk skal foregå. Processen afhænger af:

• om I har særeje  eller formuefællesskab.
• hvor meget I hver især ejer af huset.
• om kun en eller begge af jer står som debitor i ejerpantebrevet (gælder kun, hvis et ejerpantebrev er oprettet).

Formuefællesskab

Det er en almindelig misforståelse, at formuefællesskab (også kaldet delingsformue eller fælleseje) betyder, at I som ægtefæller ejer alting sammen. Formuefællesskab betyder dog, at der skal ske bodeling, hvis I bliver skilt. Det vil kort fortalt sige, at alting skal deles ved skilsmisse, og at I dermed deler hele jeres formue ligeligt imellem jer. Som et resultat af dette kan I ende i en situation, hvor den ene af jer skal købe den anden ud af boligen.

Hvordan jeres formuer skal fordeles aftales i en bodelingsoverenskomst. Det er også i jeres bodelingsoverenskomst, at I aftaler, hvad der skal ske med boligen. I bodelingsoverenskomsten kan det f.eks. aftales, at den ene part skal overtage boligen 100 procent – i dette tilfælde er der ikke behov for en købsaftale. Det kan eksempelvis også aftales, at huset skal deles 80/20 eller 50/50 osv. I disse situationer kan I aftale, at den ene ægtefælle køber den anden ud, hvis vedkommende ønsker at overtage huset. 

Bodelingsoverenskomsten kan derfor betragtes som en slags overordnet overdragelsesaftale, der bliver udspecificeret i købsaftalen og skilsmisseskødet. 

Særeje

Hvis den ene part ejer huset 100 procent og har særeje over det, ejer vedkommende også huset efter skilsmissen. På den måde er der hverken behov for skilsmisseskøder, bodelingsoverenskomster eller købsaftaler, der vedrører boligen. Ønsker den anden ægtefælle at eje huset efter skilsmissen, skal vedkommende købe det til den fulde pris – men kun så længe ejeren ønsker at sælge det. 

Det er også muligt, at I hver ejer en del af boligen, f.eks. 80/20 eller 50/50 – i det tilfælde kan I aftale, at den af jer, der ønsker at overtage boligen, køber den anden ud.

Debitorskifte af ejerpantebrev

Det er meget normalt, at der oprettes et ejerpantebrev ved boligkøb. Ejerpantebrevet bruges nemlig typisk til at stille sikkerhed for banken eller realkreditinstituttet, der låner jer pengene til huset. Hvis I begge står som debitor (skyldner) i ejerpantebrevet, men den ene af jer flytter ud, skal der foretages et debitorskifte, således at kun den ægtefælle, der bliver boende, er debitor.

Læs mere om debitorskifte her

Købsaftalen

Der skal altid oprettes en købsaftale i forbindelse med en bolighandel. Købsaftalen er et dokument, hvori alle relevante forhold for selve købsaftalen og overdragelsen af huset aftales. Af købsaftalen skal bl.a. fremgå parter, info om ejendom, pris, overdragelsesdato, udgifter, betingelser, krav og andre vigtige forhold.

Købsaftalen er også nødvendig, når der skal købes en andel af boligen. Det betyder, at du også skal bruge en købsaftale, hvis du f.eks. ejer 80 procent af boligen og skal købe din ægtefælles 20 procent.

Skilsmisseskødet

Selve overdragelsen kræver et skilsmisseskøde. Et skilsmisseskøde er et bevis på, at den ene ægtefælle får ejendomsretten til boligen. Skilsmisseskødet skal offentliggøres, før det får virkning – det betyder, at det skal tinglyses. At få tinglyst et skilsmisseskøde koster 1.850 kr.

Hvis den af jer der overtager boligen i forvejen ejer 100 procent, er det ikke nødvendigt for jer med hverken købsaftale eller skilsmisseskøde.